ØrbækHansWilhWarnstedt

1 2 2

brillante forfatning maa betegnes som et foster af hans fan­ tasi. I virkeligheden var han meget daarlig stillet, han ejede intet, uden sin gæld. Han tumler med planer om at skaffe penge, følgende brev til Blilow giver et virkeligt billed af hans forfatning: »Kummer er en tro ledsager og en meget grusom modgift for søvn. I nat tænkte jeg mig det brev til grev Schimmelmann, hvoraf jeg er saa fri at sende D. Exe. kladden. Læs det, førend han taler med H. kgl. H. — jeg turde ej give mig tid at skrive det af.« Kladden, løst nedkradset og fuld af rettelser, lyder: »Ligesaa sørgmodig jeg sidste Mandag forlod D. Exc.s hus, ligesaa lettet og oplivet forlod jeg om aftenen h. kgl. H. kronprinsens værelse. Om realisering af pension kunde h. k. h. intet udtale, derimod var han saa naadig at bevilge mig et forskud paa 12— 1400 rdl. Jeg har saa ringe forventninger til fremtiden, at jeg maa bede om 1400. Naar nu dertil kommer mine uventede theaterudlæg og min caution kan jeg ikke hjælpes med mindre end 1600 rdl. Jeg beder D. E. indtrængende at gaa i forbøn for mig for denne sum. Hvem der er i nød forsøger alle midler for at redde sig. Jeg har kun kongens naade, derfor har jeg meddelt h. k. H. kron­ prinsen hele min forlegenhed. Utaknemmelig vilde jeg være, hvis jeg underkendte velvillige løfter om hjælp, men jeg beder indtrængende om forskud, og da jeg ikke har grund at anføre for denne undtagelse fra reglen, saa føler jeg og- saa megen uro, som kun kan undskyldes med min forlegen­ hed ved mangel paa resourcer. Da h. k. H. har lovet at drøfte sagen med D. Exe. saa tillader jeg mig at stille et forslag, hvis realisering kunde hjælpe min nød uden at be­ virke noget tab for financerne, — thi at jeg selv skulde dø i den nærmeste fremtid er der ikke nogen begrundet formod­ ning til at tro. Kunde ikke min militære pension — 250 rdl. — realiseres for at skaffe mig de nødvendige 1600 rdl.