ØrbækHansWilhWarnstedt

118 økonomi, spidsfindigheder og ubesindigheder ej at forglem­ me, saa passer jeg paa mig, naar jeg fejler noget. Hvad nytter det, man vandt hele verden og tog skade paa sin sjæl — og sit lille jeg? — Gud ved, om det er sandt, at Bernstorff først kommer i October? med Haxthausen vilde jeg ikke gærne dele andet end almindelig civilitet. Det sy­ vende tusind til ministerskabet regnes for huset, Bernstorff sagde mig, at derfor var bestemte regler, hvorfra han ikke veg. 7000 rdl. betales til rejse og naar man, som jeg haaber, tillader mig at blive noget mer end ét aar, mener jeg med øconomi at kunne klare mig.« Det sidste regnestykke gælder aabenbart gesandt posten i Lissabon, som Warnstedt har faaet løfte om, naar han forlod theateret. Naar han tager saa stor del i Lassens sag, er tanken om hans egen fremtid ham muligvis nærliggende: »Det store slag for Lassen er slaaet, han har mistet sin fri­ hed. Hans familie er ventelig et rov for den bitre armod, hans fortræffelige søn kan nu vel ikke fortsætte sine med held paabegyndte studeringer, med hvilket hjærte kan en god søn fremstille sig for den studerende ungdom, naar der hviler skændsel eller foragt paa hans forældre. Denne histo­ rie har ganske nedtrykt mit sind og min verdslige kundskab strækker næsten ikke til for at skjule min kummer, hvilket jeg dog nødes til for ikke at lade som delværende i hans ulykke, jeg vil ikke undgaa klaffertanden, men uskyld sej­ rer.« Det daglige liv paa Frederiksdal og i den smukke om­ egn, hvor Warnstedt tilbragte sommermaanederne sammen med sin ældre søster, nevøen og dennes huslærer, medens grevinde Schulin var paa besøg hos broderen paa Løitmark, beskrives i et brev, skrevet paa aarsdagen for Louisekildens indvielse. Den stormfulde afslutning paa hans theatervirk- somhed sætter stadig dønninger gennem hans urolige, stem­ ningsfyldte sind. »Igaar var det 1 aar siden, at Du fremstod