ØrbækHansWilhWarnstedt

113

lykke, thi jeg tror, Gud forlade mig det, at jeg kunde blive lidt tosset paa min gamle alder af denne lille sorte sirene — . Denne udtalelse er et lille solstrejf i en tid, der er mørk og hvor truende skyer staar paa theaterets himmel. Warnstedt skriver til Biilow: »Jeg havde vedlagte forestilling med paa Frederiksberg men var ej saa heldig at finde hans k. Høj­ hed eller Deres Excl. — og da det er conseilsdag imorgen er det uvist, om jeg kan have den lykke personlig at over­ levere den. Jeg giver mig den ære at overlevere D. Exe. den, da det inderligt vilde berolige mig, om De først vilde læse, hvad jeg har andraget. Det er mig saare vigtigt at fremlægge for kongen, at theaterets tilstand kunde og burde være anderledens. Tallene taler den rene sandhed, de ind- strøede anmærkninger grunder sig i 14 aars erfaring og ru­ tine. Uagtet den foreslaaede logeforandring ikke vil blive noget vidtløftigt arbejde, behøves der dog nogen tid dertil, derfor beder jeg om D. E. vil befale om min nærværelse skulde kræves.« De kostbare operaopførelser der havde tæ­ ret stærkt paa kassen, mente Warnstedt var den væsentligste grund til pengeknapheden, han havde nu endelig opnaaet tilladelse til at forhøje prisen paa logepladserne og til at foretage nogle mindre forandringer ved disse, og der var, da sæsonen 1791— 92 begyndte, intet der tydede paa, at kammerherren nu, da arvefjenden Numsen var forsvunden, tænkte paa at forlade sin virksomhed. P. A. Heibergs to nye stykker »De Vonner og de Vanner« og »Chinafarene« gjorde begge lykke og det gik i den gamle gænge, indtil en kgl. resolution af 16. Maj befalede konferensraad Colbjøm- sen, etatsraad Tetens og grev Ahlefeldt at overtage direk­ tionens forretninger. Warnstedt var tilstede i det første møde og erklærede, at den befalede overlevering af theaterets regn­ skab først kunde ske om nogle dage. Commisionen antager procurator Bradt til hjælper, og bestemmer sit næste møde W . Ørbæk