ØrbækHansWilhWarnstedt

1 1 0

autoriseret pengeudlaaner til theaterfolket, var overensstem­ mende med sandheden og ordnet saaledes af Warnstedt. Han havde fundet Bräutigams betingelser antagelige paa et tidspunkt, da theaterkassen ikke kunde laane skuespillerne penge, og han havde kgl. approbation paa denne ordning, saaledes at hans navn stod som kautionist paa kassens vegne. Kammerherren handlede med den ilfærdighed, som god samvittighed giver, og direktionen bad i skrivelse af 18. Juli politidirektøren, justitsraad Fædder om at indlede under­ søgelse af sagen. Det kom nu for dagen, at Bräutigams navn kun dækkede en række agtede borgere og borgerinder, som havde betroet ham deres penge til »anbringelse«. Disse cre- ditorer overgav deres interesser i sagen til procurør Haagen, som meddeler, at han har forespurgt kammerherre Warn­ stedt, om det maatte behage ham enten at forny vexlerne eller betale de paalydende summer. Kammerherren har sva­ ret, at paa grund af den foranstaltede undersøgelse formener han det rigtigst, at direktionen overvejer spørgsmaalet og bestemmer svaret. For at skaane debitorerne for omkostnin­ gerne ved søgsmaal er creditorerne gaaet ind paa at lade vexlerne henligge upaaskrevne en tid mod at den høje di­ rektion indestaar for de anførte summer, selv om nogle af vexlerne er udløbne og holder creditorerne fri for tab, saa- fremt fiscalen skulde mene sig forfordelt, samt at kammer­ herre Warnstedts forpligtelse paa kassens vegne forbliver i sin fulde kraft. Samtidig indsendes en fortegnelse over credi­ torerne, laantagemes navne, samt størrelsen af de opnaaede laan. Direktionen svarer, at den indestaar creditorerne for de anførte summer, og for de mulige tab, samt at kammer­ herre Warnstedt som selvskyldner forpligter directionen in corpore paa kassens vegne. Denne sag, som ifølge sin natur nødvendigvis maatte løbe ud i sandet, var kun vejen ad hvil­ ken Heiberg søgte at løbe theaterets direktion over ende, og