ØrbækHansWilhWarnstedt

107 ning, herved at erklære, at jeg hverken directe eller indirecte har mindste del i Schwarz’s ansættelse som instructør. Han har sit talent og sin duelighed og lykke at takke og ingen­ lunde min beskyttelse. Er hans antagelse til dette embede en fejl, hvorom jeg dog ej kan overtyde mig, maa den tilskrives andre. Han og alle de andre theaterbetjente blev mig den 12. Marts 1778 forestillede af overtilsynscommis. Hvad an- gaar, at jeg fortjener nogen bebrejdelse for Rosings inactivi- tet, maa det erindres, at directionen i 1787 tog den beslut­ ning, at Rosing ved operaen »Cora«s indlevering skulde sæt­ tes i virksomhed, og at jeg i følge deraf ved fønste prøve offentlig paa theateret forestillede Rosing som instructeur og befalede lydighed for hans anvisninger, i afvigte vinter har han næsten alene været brugt som instructeur ved alle nye stykker og endda ej været skaanet for privat vejledning for dem, der henhørte til hans fag. Hans næsten overdrevne arbejde svækkede hans helbred, for at retablere sig begjærte han tilladelse til at ligge paa landet i sommermaanedeme, og den erholdt han, som billigt var. Men deraf flød, at de mindre fornødne instructeur sysler maatte ofres for den due­ lige skuespillers conservation. Kan alt dette kaldes at holde Rosing forsætlig i uvirksomhed? Men de unge skuespillere maatte ikke hendrive sommeren i uvirksomhed, derfor ud­ bad jeg mig af direktionen en fægtemester for dem, lod dem faa danseøvelser og befalede Schwarz 3 gange om ugen at øve dem i vers og prosa læsning og gøre dem bekendt med den ypperlige St. Albines komedier. Alle disse øvelser har jeg personlig bivaanet for at paase, at læreren just lærte det, som hørte til de unges uddannelse. Mere behøver jeg vist ikke at sige hr. overauditøren og mine andre herrer med­ direktører for at skaffe ham og dem mildere tanker om min tænke- og handlemaade. I et saa indviklet saa plagende og med saa saare liden opmuntring gelejdet embede som mit