ØrbækHansWilhWarnstedt

103 tur og sandhed vi fordum beundrede hos den holbergske skole, at skuespillerne vænnes til overdreven unaturlighed og tilskuerne til tankeløs gaben, at spaa os den tid, da vi, som andre polerede nationer vil behøve elefanter og 40 heste og 600 mulæsler som forspand til de stykker, der skulle gøre lykke. Skuepladsen mangler afvexling, man tygger os stadig de samme stykker for, vi har set i 10 aar;« — nu havde Warnstedt ogsaa faaet sin del. Vigtige roller betros begyn­ dere eller fuskere« fortsætter Rahbek og hentyder her til Frydendahl, som han var efter lige siden debut’en i 1786. »Tjenerroller turde maaske blive et heldigt fag for ham. Vi vil alvorlig lægge ham paa hjærte, hvad han selv sagde: »Kendte jeg nogen, der havde ringere tanker om mig end jeg selv, vilde jeg antage hans og aflægge mine.« Den fri­ modighed hr. F. vilde redde sig med, da han den mellemste aften havde glemt at tage diamanterne med sig, giver os anledning til at erindre ham om den agtelse og ærbødighed, han skylder publikum.« Det var Rahbeks modtagelse af den unge debutant; som Charles i »Bagtalelsens Skole« — prøve­ rolle — siger Rahbek om ham: »Frydendahl var endnu min­ dre paa sit sted som Charles end som Belcour. Charles er en elskværdig debauché, der maa have den fineste leve- maade, naar lady Mary skal elske ham, Frydendahl er ingen­ lunde paa rette hylde.« Man tør gaa ud fra, at Rahbek var vidende om det nære forhold hvori Frydendahl stod til Warnstedt, det var ikke nogen hemmelighed for samtiden, saa ogsaa ad denne vej kunde der naas frem til theaterets direktør. »En duodez kan være en meget vakker bog, uagtet den ikke passer mellem”folianter« med disse ord affærdiges Frydendahl. Det var forsalget af theaterets pladser, dels enkeltvise dels som logeabonnement, og operaerne Rahbek særlig slog ned paa, naar han vilde direktionen til livs. »Det evige loge