OmkringKøbenhavnsKvægtorv

8 4 torv paa Enighedsværns Grund og paa det Terræn, der indvandtes ved Opfyldning af Kalvebodstrand. Udarbejdelsen af de nærmere Planer og af Tegninger til Bygningerne var overdraget Arkitekt Hans J. Holm. I Borgerrepræsentationens Møde den 22. September 1879 forelaa der Meddelelse fra Magistraten om, at Bygningerne vilde staa færdige i Løbet af Efteraaret, og at man derfor nu maatte fatte Beslutning med Hensyn til de for Torvets Drift nødvendige Bestemmelser. Det nye Kvægtorv skulde jo erstatte den gamle Trommesal, og man ansaa det da for hensigtsmæssigt at overføre enkelte sædvanemæssige Bestemmelser fra Trommesalen til det nye Torv, i alt Fald med mindre betydelige Ændringer. Man tænkte her paa Reglerne om Torvedagenes Antal, paa de Ugedage, der var bestemt for Handelen med de forskellige Kreaturer, og paa Torvetiden m. m. Paa andre Omraader krævede de nye Forhold forandrede Bestemmelser, særlig med Hensyn til en god Ordning af Torvet. Kommunalbestyrelsen vedtog at henlægge Kvægtorvets Ad­ ministration under Magistratens anden Afdeling, hvis Chef var Borgmester Fenger, den tidligere Finansminister. Som Inspektør for Kvægtorvet ansattes cand. phil. Wm. Schou, der havde forladt det medicinske Studium for at dyrke Landvæsen paa sin Fødeø Lolland. Nærmest efter Inspektøren fulgte Fuldmægtigen, der til­ lige fungerede som Kasserer. I denne Stilling ansatte man den tid­ ligere Ejer af Skovlund ved Fredensborg Axel Hansen, og O. C. F. Gottschalcksen blev Kontorassistent. Det veterinære Tilsyn med Dy­ rene blev overdraget til Dyrlæge F. A. C. Møller. Blandt de øvrige i 1879 ansatte var en Formand og en Portner. Af dem, som blev knyttede til Kvægtorvet ved dets Aabning, lever nu kun én: Peter

Made with