OmkringKøbenhavnsKvægtorv

77 tationen af Overmedikus paa Frederiks Hospital E. A. Dahlerup, og man nedsatte et Udvalg angaaende Slagtehus-Spørgsmaalet. Det var Slagtehuset, der havde trængt sig i Forgrunden, men da Udvalget afgav Betænkning, indstillede det, at man sikrede sig en passende Plads baade til Slagtehus og til Kvægtorv. Udvalget tænkte sig, at man ikke straks skulde tvinge Slagterne til at benytte det offentlige Slagtehus. Frivilligheden burde raade, dog med den Indskrænkning, at nytilkommende Slagtervirksomheder og de ældre, der viste sig at overtræde Sundhedsvedtægten, skulde hen­ vises til Slagtehuset, i hvis Nærhed det nye Kvægtorv vilde være at indrette. Udvalget nævnte i denne Forbindelse Enighedsværn, hvis Areal var udlagt til militære Skydebaner. Atter gik der nogle Aar uden Resultat. Men i 1870 skete der noget. Saavel Landhusholdningsselskabet som Grosserer-Societetets Komité opfordrede Magistraten til at indrette et nyt hensigtsmæs­ sigt Kvægtorv med tilhørende Folde og Stalde, og i Oktober ved­ toges Magistratens Forslag om Køb af Evighedsværn, ca. 200000 Kvadratalen Landgrund og ca. 9000 Kvadratalen Vandarealer. Købesummen var 84786 Rdlr. Navnet »Enighedsværn« stammede fra Tiden ved Aarhundred- skiftet. Ved Auktion købte Forvalter Ole Christensen Olsen i 1793 afdøde Konferensraad, Borgmester Fædders »udenfor Stadens Vesterport ved Enden af Tømmerpladsen beliggende Lyststed«. Seks Aar senere solgte han den største Del afArealet til »Det borger­ lige Skydeselskab«, hvis fulde Navn egentlig var intet mindre end »Det forenede borgerlige venskabelige Skydeselskab«, og Ejendom­ men blev nu benævnt »Enighedsværn«. Selskabet lejede sine Skyde­ baner ud, bl. a. til Kongens Livjægerkorps og til Det borgerlige Broderskab. Det dramatiske og velgørende Selskab »Holbergs