OmkringKøbenhavnsKvægtorv

7 ° og erholde den fornødne Assistance, hvilken ogsaa i samme Tids­ rum kan faaes fra min Bopæl, og til enhver Tid paa Dagen fra Politikammeret.« Saa stærkt tilspidsedes Forholdene i dette Aar, at en Del københavnske Familjer sluttede sig sammen i en Slags Forening til Indskriden mod Overtrædelser af Kødtaksten; de vedtog at bidrage alt, hvad de formaaede, til at Overtræderne blev tiltalte og straffede efter Anordningen. »Man kunde ønske,« lød det i den Anledning fra Slagterside, »at de Familier, som have forenet sig for at se Slag­ terne paa Fingrene, vilde til en Prøve kjøbe en Stud, slagte den og udhugge den til de i Taxten bestemte Priser; de ville da vel indse, hvor stor Fordel en Slagter, hvis Næringsdrivt er en af de bekoste­ ligste i Borgersamfundet, kan have ved en saadan Handel, og om de ønskede at være i sammes Sted.« To Aar derefter, i 1826, blev Kødtaksten ophævet. Gennem de nærmest følgende Aar førtes en lang Diskussion om det mere eller mindre formaalstjenlige i denne Foranstaltning. I 1834, da man klagede over Kødprisernes Højde, averterede en Slagterenke, »Ma­ dame Bech, Boden Nr. 55, Litr. A i Mellemrækken ved Set. Nicolai Vagttaarn« sine Varer i Adresseavisen med vedføjede Kødpriser. Det betragtedes som et ganske usædvanligt Skridt og gav Anled­ ning til en hel lille Polemik, idet »Flere Laugsinteressenter« tog hende Averteringen ilde op og hævdede, at ligesaa gode Varer kunde faaes til de samme Priser hos enhver Laugsslagter, medens Madammen mente at maatte have samme Ret til at avertere sine Varer som enhver Handlende, »lige fra Grossereren til den simp- leste Detailhandler«. »De franske Svineslagtere«, der dukkede op, bidrog deres til, at Kravet om en renligere Behandling af Kødet vandt Fremgang.