OmkringKøbenhavnsKvægtorv

Hensigten at hædre en Person, naar man opkaldte en offentlig Gade eller Plads efter ham. I 1841 skiftede det lille Torv da Navn og blev til Graabrødreplads. En halv Snes Aar efter, at de gamle Boder var forsvundet, op­ førte man midt paa Pladsen en Bygning til 20 Slagterbutiker. Den stod indtil 1902. — Den store Brand i 1795 levnede af Nikolaj Kirke kun selve Taarnet. Kirkegaarden omkring Tomten henlaa gennem mange Aar i højeste Grad vanrøgtet. Forskellige Slags Handelsboder skød efterhaanden frempaa Kirkegaardens Grund. I Modsætning til, hvad der var Forholdet paa Ulfeldts Plads, stod de fleste Slagterboder her som tilfældigt henkastede imellem hinanden. De »hygieiniske For­ hold« var ikke bedre end paa Pladsen ved Skamstøtten: »Kødet i de Pladsen omgivende væmmelige Svinestier« — dermed menes altsaa Slagterboderne —»overstænkes i Søleføre af Gadeskarn, saa ofte Kørende eller Ridende passerer forbi, og bedækkes i tørt Vejr af Støv.« Ved Taarnets søndre Ende, tæt op imod Slagterboderne, laa tre Fatrinhuse. Gadefejningen og Renovationens Bortførsel fandt Sted paa en Tid af Dagen, da Boderne var aabne og behængt med Kød. Det er Skildringer fra Tyverne og Trediverne i forrige Aarhundrede. Paa Inderpladsen ved Taarnet, bag et Plankeværk, havde Brolægningsvæsenet Oplagssted for Sten. Det havde ligget nær at benytte nogle af dem til Omlægning af Kirkepladsen, men denne laa stadig hen i en slem Forfatning. At der oven i Købet blev foretaget Slagtninger i disse Om­ givelser, derom vidner følgende Indlæg, som blev offentliggjort i 1816: »Mon den brave og nidkiære Oldermand ved Stadens Slagter- laug, Hr. Johan Caspar Møller, er vidende om, at der undertiden slagtes Kalve i Boutiquerne paa Nicolai Kirkegaard, og kan han i