OmkringKøbenhavnsKvægtorv

55 lige Vesterbro: »En gammel Ven her er ogsaa Trommesalen, hvis Lokaliteter den velvise Magistrat har ment det rigtigt at bevare i den samm e Udstrækning nutildags, da der er en .overordentlig stor Omsætning af Kvæg, som til den Tid, da al slig Handel laa stille. Derimod har Hjørnehuset ud til Vesterbro undergaaet en hel For­ andring; dér, hvor man nu kan spise Frokost baade i Stuen og i Kælderen, og hvor man kan glæde sig ved at beskue og maale den kæmpemæssige Jomfrus Lemmer og ved mange andre Gøglerier, — dér var før Vesterports ofhcielle Accisebod. Her maatte Bøn­ derne op i den midt paa Huset anbragte Søjlehal for igennem en Laage i en af Vinduesruderne at angive Vægten paa deres Flæsk, Smør o. s. v. og betale Accisen derfor. Ja, vi andre maatte ogsaa dertil, naar vi vilde indføre for et Par Mark af »Hamburgers« be­ kendte »Hjerter«, hvilke dengang ansaas for en Delikatesse, men som nu ingen vilde røre . . . .« Gennem en Aarrække havde Trommesalen været en Slags Genbo til Københavns første Banegaard, der i 1848 laa færdig paa det Sted, hvor der er Hovedindgang til vor nuværende Banegaard, Byens tredje. Den 14. Oktober 1864 aabnedes Københavns anden Hovedbanegaard, som med sin anseelige Hal trykkede Tromme­ salen stærkt. I 1866 udkom »Gamle Minder fra Frederiksberg og Vesterbro« af Fuldmægtig Petersen (d. v. s. Jacob Davidsen). Han fører Læserne ud mod Broen og skriver da følgende: »Vi drager forbi Indgangen til den forrige, nu sløjfede Banegaard og kaster et Blik over paa den anden Side af Vejen, hvor der er en Lo­ kalitet, der ved sin Ælde har Krav paa at erindres. Det er Tromme­ salen, Kjøbenhavnernes Kvægtorv. Man troede, at den vilde blive flyttet, da den nye storartede Jernbanegaard blev opført, men det skete ikke, formodentlig formedelst Mangel paa en passende Plads