OmkringKøbenhavnsKvægtorv

52 bro, er meget lidt, og deres Tilværelse har vel heller ikke i saa Hen­ seende adskilt sig fra det Liv, som Folk af tilsvarende Borgerklasse i Almindelighed førte. Vesterbros Slagtere udgjorde dog ligesom et Samfund for sig. De boede her, Side om Side, i deres dybe Gaarde, af hvilke adskil­ lige havde Haver, som strakte sig ud til Gamle Kongevej, og Fa- miljerne kom sammen under jævne gemytlige Former. Arbejds­ dagen hk Slagterne godt fra Haanden, — de var »raske Folk«, hur­ tige i Vendingen, somme Tider lidt for hurtige, naar de rullede af Sted i deres skramlende Køretøjer (»Han kørte med en Fart som en Slagter!«). Efterhaanden somVesterbro blev en Slags Forlystelsescentrum, kom Slagterne paa Broen ganske naturligt til at spille en domine­ rende Rolle de paagældende Steder. De hørte jo hjemme herude; desuden interesserede Slagterne sig stærkt for Scenens skraa Bræd­ der, og de svang sig gerne i Dansen. Utvivlsomt levedes Livet i et stærkere Tempo end det alminde­ lige, derude paa Vesterbro, hvor Trommesalen laa og hvor Slag­ terne havde deres særlige Hjemstavn. Det satte sig Spor i den op­ voksende Ungdoms Vilkaar. En Vesterbrodreng »var tidligt med«. Det mest udprægede Eksempel herpaa har man i »Den lille Hans’ Historie, fortalt af ham selv, trykt som Manuskript«. Til Grund for dette lidet kendte Memoireskrift ligger den 8oaarige fhv. Rebslager Hans Thranes Fortællinger om sit Liv, for Børnene og Børnebørnene. Han var født 1810. Forældrene var meget fattige. Faderen havde en Tid Reberbane bag Trommesalen. Hvad han spandt her, solgte Konen; hun havde sit Stade paa det daværende Halmtorv (i 1893 omdøbt til Raadhuspladsen), hvor hun sad i Porten til Hørkræmmer Borchsenius’ Gaard. Faderen til