OmkringKøbenhavnsKvægtorv

46 Glemmebogen, og desuden var der jo intet, der kunde forhindre Slagtere i hyppigt at forny deres Svinebestand til Slagtning. I 1828 har Slagterenken Madam Havgaard i Prinsensgade stadig sin Gaard fuld af velmæskede Svin, der spreder en frygtelig Stank. Snavset fra dem flyder ind under Nabohusene. I Møntergade er der ved samme Tid en Svineslagter, som ude i Gaarden har sine Svin dynget sammen i smaa Rum, hvor de ikke har Plads til at ligge. Ved idelig Grynten forstyrrer de 15—16 store Dyr, der er trængt sammen i Svinehuset, de omboendes Nattesøvn. Svinene slagtes i en Kælder ud til Gaden. For Møntergades Beboere er Dyrenes Hvin under den dræbende Kniv til ulidelig Plage. Folk, der gaar gennem Gaden, samler sig ofte i Stimmel foran Kældervinduerne som Tilskuere til de blodige Optrin, hvilket ogsaa er ubehageligt for Beboerne, — for ikke at tale om Stanken, som bliver rent ulide­ lig, naar Fedtsmeltningen foregaar. Saaledes skildres Tilstanden i Møntergade, i alt Fald fra 1824 til 1829. Beretningerne om, hvorledes det Kød og Flæsk behandles, der dog skal tjene til Menneskeføde, er ligesaa afskrækkende. Paa dette Sted vil vi kun nævne et enkelt Eksempel, — der bliver siden hen Lejlighed til at omtale flere —, og det gælder en Slagter, der om­ kring 1800 boede i Gothersgade, ved Hjørnet af Store Kongensgade. Han anmodes, i et af Byens Blade, om »for alting ikke længer at ophænge Kød til Salg paa et skident, raaddent, af Urin og Gade- dræk fra neden af opraadnet Plankeværk.« Forholdene synes ikke at have været bedre med Hensyn til den Fisk, man skulde spise. I 1826 fortælles der et og andet fra Fiske­ torvet ved Gammelstrand. Bolværket var nylig blevet udbedret, men Pladsen blev ikke renligere. Man ryddede ikke op i det