OmkringKøbenhavnsKvægtorv

44 Gader og Nabolaget vidt og bredt omkring. En virksom Slagters Gaard i København er en Kilde til langt mere Stank, end selv en Kirkegaard. Man burde derfor troet, at Slagteri indenvolds for lang Tid siden havde været nedlagt. Men nej! Forbedringer maae oppebie deres Tid. Om Kirkegaardenes Skadelighed i en stor Stad er der nu raabt, og skrevet, bevist og spottet saalænge, og dog lægges endnu bestandig Menneskelegemer hen at raadne midt inde i Byen, saagodtsom under de Levendes Næser, ja Kirkebygningerne selv modtage endnu Lig! Hvor tør man da endnu haabe, at Slagtere skulde faa saa megen Kymi indstuderet, at denne skulde bevæge dem til selv at forlægge deres Slagteri uden for Porten. Stanken er de saa vante til, at de tror, den ikke er for slem for de øvrige Københavnere.« Der er et enkelt Aar, om hvilket Klagerne over den usunde »Slagterstank« særlig koncentrerer sig, — ikke fordi den netop dette Aar var værre end ellers, men paa Grund af den Kolerafrygt, som da gjorde sig gældende. Det var Aaret 1831. »Argus«, »Mor­ genposten«, »Politivennen«, »Allehaande« og flere andre Blade skrev forøvrigt om Midler mod C h o le ra m o rb u s , hvis Ankomst man frygtede. Den bekendte Dr. med. Otto, der var Læge ved Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset paa Christianshavn — en Post, hvorfra han blev »entlediget« i 1843 efter at have været udsat for et Mord­ attentat — forfattede en Afhandling om Koleraen og om hvorvidt man kunde befrygte dens Udbredelse i Danmark. I »Politivennen« mødte da den pseudonyme »Secretair Caspar Fiirchtegott Feuer- stein« frem med en Tak til Dr. Otto for den Trøst, han havde skænket ham ved sine Ord om, at hin Sygdom mest vilde angribe de lavere Klasser. »Støttende mig,« skrev Sekretæren,