OmkringKøbenhavnsKvægtorv

26 Mark, saa staar der seks Grise.« Den troskyldige Karl — det er sta­ dig Schmeltzer, der fortæller — hentede Pengene, gik tilbage til Trommesalen, men fik ingen Grise udleveret. »Jeg nødtes derfor til at lade Hr. Stauning indkalde for Politiet, hvor han i Lørdags (Schmeltzer havde faaet Grisene fra Sønnen om Onsdagen) vedtog strax at udlevere Grisene. Men ved Udleveringen var en af dem død og de fem andre i højst maadelig Tilstand, hvilket er højst be­ gribeligt, da de i saa lang Tid intet havde faaet til Livets Ophold.« Stauning havde, erklærer Schmeltzer, glemt, hvad man skylder Dyrene. Han burde have givet dem Føde, og han vidste jo nok, at Schmeltzer var i Stand til at betale herfor og for deres Ophold i hans Indelukker. Den vrede Slagter slutter med at fraraade, at man overlader Kreaturers Forplejning til Trommesalens Ejer. — Det er vanskeligt for os at dømme Stauning og hans An­ gribere imellem. Han har jo nok søgt at faa saa meget som muligt ud af Forretningen og kan derved være traadt andre for nær. Men de Anker, der blev fremført mod ham, er undertiden saa voldsomt personlige, at de ligesom svækkes derved. Man maa i alt Fald er­ indre, at der var mange varmblodige Personer indenfor det Folke­ færd, som færdedes i den gamle Trommesal, saa hans Stilling som Ejer af Kvægtorvet kan til Tider have været vanskelig nok. Men at de lokale Forhold var lidet tilfredsstillende for dem, der søgte Tor­ vet, derom er der ingen Tvivl. Det Stauningske Dynasti sad imidlertid fast derude. I 1849 døde Kaptajn Stauning, 82 Aar gammel, men en halv Snes Aar forinden var Trommesalen overgaaet til Gæstgiver Johannes Knob Stauning, der var født i 1787. Et Par Aar efter hans Tiltræden hen­ vendte flere Kvæghandlere paa Vesterbro sig til Magistraten med Klage over, at det var vanskeligt for dem at sælge deres Kreaturer