OmkringKøbenhavnsKvægtorv
i 8
Redaktør mener forøvrigt, at der maaske ved Lov burde fastsættes »en Bestemmelse af Ligkøbs Beløb, i Forhold til Købets Størrelse eller anderledes«. Adskillige Aar derefter vender »Politivennen« tilbage til Spørgsmaalet om Lidkøb, denne Gang under Overskriften:
ADVARSEL TIL NOGLE VÆRTSHUSHOLDERE PAA VESTERBRO
Flere Gange —hedder det her — have baade Slagtermestre og Prangere ført grundet Klage over, at nogle Værtshusholdere paa Vesterbro sans façon fordrer (efter et Køb), at een af Parterne, i Almindelighed Slagteren, straks, naar en Handel om et eller flere Kreaturer er sluttet, skal betale til Værten i Rbdlr., for hvilken han da udskænker et Par Snapse eller en Flaske dobbelt 01 . Det er indlysende, at Slagteren under alle Omstændigheder maa bære Byrden, thi skal Prangeren udrede denne selvgjorte og ulovlige Værtsprofit, indretter han naturligvis Prisen paa sine Varer der efter, og denne Udgift er betydelig for en Slagter et helt Aar igen nem . . . . I 1795, det Aar, da Munck rykkede ind efter Weydemann, ind traf den store københavnske Ildebrand. Der blev udarbejdet Planer til Gadernes Regulering og Bygningernes Genopførelse, og i 1796 nedsattes Kommissionen for de Fonds, som var henlagt til at afbe tale de til Gadernes Udvidelse afkøbte Grunde. Under denne Kom missions Bestyrelse henlagdes Byens Grunde udenfor Portene. — Munck havde, som omtalt, faaet Kreaturfoldene i Fæste. Det var sket i 1795, og det skulde ikke vare længe, inden han blev
Made with FlippingBook