OmkringKøbenhavnsKvægtorv

i 6 saalænge ingen Lov befaler eller bestemmer lågkøbsdrikning, er at lade det staae til de Handlendes Tykke, om de ville drikke noget eller slet intet. Det næste Nummer af samme Blad bringer efterstaaende Svar til Indsenderen af »det mod Vertshusholderne Munck og Sommer­ sted Indrykkede«: Den ædle Raadgiver ville visselig ikke have viist den ugemene Iver i at see Ligkøbene afskaffede, dersom han havde kjendt Tingen lidt nøjere og følgelig indseet, at de dog ikke ere saa ganske uhen­ sigtsmæssige eller unyttige, og det af disse Grunde. Det er for det første en afgjort Sag, at der ofte bringes stjaalet Kvæg til Torvs (som Køberen hverken kan skælne paa Sælgeren eller paa Kvæget, om hans Syn var nok saa skarpt), og paa denne Maade kan Køberen, dersom den rette Ejer indfinder sig, blive holdt for en Tyv, og straffet som en saadan, hvilket dog ingen­ lunde kan hændes ham, naar han med Ligkøbsvidner kan bevise, at have købt det paa et offentligt Torvested. En anden Grund, hvorfor jeg (og vist nok enhver Mand, der sidder i slig en Næringsvej) gjør mig Umage for, at denne ligesaa gamle, som overalt brugelige Skik vedbliver, og som heller aldrig nogen billigt tænkende Sælger og Køber vægrer sig ved at opfylde, er denne: At jeg af Magistratens Jord, hvorpaa Foldene staae, maa be­ tale aarlig Afgivt, og desuden er forbunden til at holde dem i god Stand, hvilket heller ikke er saa ubetydeligt. Enhver veed for det Tredie ogsaa, at der er en ligesaa gammel Skik: At de som bringe Kvæg til Torvs, aldrig betale en Skilling for