OmkringKøbenhavnsBørs

ligste Forstand. Trods de betydelige Krav, som ofte stilles til Medlemmernes Medvirken, er der ikke til Ar­ bejdet kny tte t noget Vederlag, men de paalignede Ge­ byrer gaar ind i en Understøttelsesfond for Branchens trængende Medlemmer. Som Sekretærer for Bedømmelses- og Voldgifts-Ud­ valget fungerede de skiftende Børsinspektører, i den Periode, der her er Tale om, F. S. Danielsen, hvis graa- sprængte, bebrillede Skikkelse gled ind i det daglige Børsbillede. Men desuden var der til Udvalget kny tte t en juridisk Konsulent, hvis høje Skikkelse med den bredskyggede Bulehat tildrog sig almindelig Opmærk­ somhed, naar han paa sin Vandring til og fra Udvalgs­ værelserne maalte Børssalen med lange, ilsomme Skridt. Det var den unge Assistent i Sø- og Handelsretten, Viggo Thorup. Ingen kunde ane, a t han nogle Aar senere skulde gaa ind i „den store Bastian“s Rollefag, idet hans Navn gennem hans Dommervirksomhed i Ver­ denskrigens Aar blev alle Klausulæderes Skræk. Nu og da skete det, at Børsens Publikum stimlede sammen om den saakaldte „Sorte Tavle”, der tindes op- slaaet paa en af Pillerne mellem de dybe Vinduesnicher ud imod Børsgade. Saa vidste man, at et eller andet Firma havde nægtet a t respektere Voldgifts-Udvalgets Kendelse og derfor i Overensstemmelse med de gæl­ dende Regler var „slaaet op” paa Tavlen, hvor det blev hængende til Oplysning og Advarsel, indtil det betalte den stipulerede Bøde. Men det hændte jo, a t et Firma, naar det først var hængt op, forhærdede sig i Synden og lod haan t baade om Opslag og Bøde, og det kunde da være blevet hængende paa Tavlen „til ævig T id”, om man ikke en skønne Dag resolut havde bestemt, at de sort stemplede Firmaer skulde tages ned efter 20 Aars Forløb. 56