OmkringKøbenhavnsBørs

havn indtog paa dette Tidspunkt en betydende Plads indenfor europæisk Kornhandel. Sædvanligvis holdt Forretningerne paa Københavns Børs sig saa temmelig paa det jævne, selv om man na­ turligvis var undergivet de vekslende Konjunkturer, og der ikke mindst for Kornhandelens Vedkommende var Tider, hvor Dønningerne udefra skabte Bevægelse og Spænding. Een Gang havde Børsen følt sig draget ind i den store Spekulations Hvirvler. Det var da Erik Stokkebye i sin Tid havde iscenesat sine dristige og stor­ stilede Opkøb af Korn, og Majsen — mens Priserne faldt — dyngede sig op i Frihavnens Pakhuse og paa dens Kajer. Den Stokkebye’ske Forretning var paa dette Tids­ punkt Nordeuropas — indbefattet Nordtysklands — største Kornfirma. „King Corn“, kaldtes Erik Stokke­ bye af Skibskaptajnerne, der i Havnen afleverede den dyrebare Last, og i Datidens Aviser figurerede han som „Børsens Kornkonge“. Men en skønne Dag brast Spe­ kulationsboblen, og efterhaanden gik Majsdyngerne i Fordærv, saa a t Folk maatte holde sig for Næsen, naar de kom i Nærheden af Frihavnen. To Gange blev Stokkebye slaaet ud, og efter sit andet Nederlag førte han for stedse en tilbagetrukken Til­ værelse. Gennem sin Virksomhed havde han imidlertid brudt nye Baner for dansk Kornhandel, og trods de fejl­ slagne Spekulationer havde han ved sin omfattende Im ­ port bidraget til a t bringe Frihavnen ud over den første vanskelige Periode. Han var en Mand af Format og en fremragende Købmandsbegavelse. Da han første Gang krakkede udtalte en Journalist overfor Tietgen en Be­ klagelse af, a t Børsen nu, i det mindste for en Tid, vilde miste „sit bedste Hoved“, men rettede det und­ skyldende til „sit næstbedste“. „De kan roligt sige „det 48