OmkringKøbenhavnsBørs

bleve t forberedt paa m it Komme, men noget Dementi blev der ikke af: Hvad Banken mente i saa Henseende, va r ham ligegyldigt. For ham kunde Bladene skrive, hvad der lystede deml Forøvrig t stillede den danske Hande lsstand sig under Kampen med „Vereinigte Bugsir“ bag D e t Forenede Dampskibs-Selskab, der i denne Periode var ude for mangehaande Vanskeligheder, og R esu lta te t blev, a t de to P a rte r i December 1904 slu ttede F red og enedes om en modus vivendi for de følgende fem Aar. Ogsaa Svitzers Bjærgnings-Entreprise er jo et Slags Dampskibsselskab, og dets D irektør, den lille tæ tte K ap ta jn O tto Hecksher hørte da med til Børsens faste Stok, selv om hans Æ rinde i Børssalen, — hvor han meget ofte saas i Selskab med Bestyrelsens Formand, Carl H. Melchior — havde en noget anden K a rak te r end de øvrige Rederes. Selskabet ernærede sig jo hæder­ ligt a f de andre Rederiers hændelige Uheld, og Svitzer- Aktierne — der ganske v ist ikke var noterede — hørte til de guldrandede og stæ rk t efterspurgte Papirer. De større Rederier havde jo næsten alle deres T il­ hold i København. En Undtagelse var „V esterhave t“, der den Gang var hjemmehørende i Esbjerg, hvilket dog ikke hindrede, a t Selskabets Reder, — Konsul D. Lauritzen — en og anden Gang gav Gæsterolle i Børssalen. H an nød Ry som en ualmindelig dygtig M and i sit Fag, og med Misundelse saa de øvrige R e­ dere, hvorledes han selv i de værste Depressionsperioder kunde indsejle e t smukt U dby tte til sine Aktionærer. D e t skyldtes b land t ande t en gennemført Økonomi, og man paastod , a t der ikke om Bord paa hans Skibe var en Tovende, som han ikke havde Rede paa. Ganske na tu rlig t var Skibsmæglerne — ogsaa de, der ikke drev Rederivirksomhed, men alene holdt sig

33