OmkringKøbenhavnsBørs

Svar, a t han jo kunde læse sig a lt fornødent til, naar Regnskabe t forelaa. „D e ropp e“, tilføjede han , ide t han pegede mod Lo fte t, „holder vi vore Bestyrelsesmøder. Dér vedtages Regnskab og U dby tte , og jeg drejer L aa ­ sen om i Døren, ind til Meddelelsen er naae t til Børsen. Før de tte er sket, slipper ingen u d i“ D e t var vel nok m ent som en Spøg, men de t k a rak te ri­ serede Manden. Hans Temperam ent og M etoder passede ikke he lt med dansk M en ta lite t, og Sam tiden væ rdsa tte derfor heller ikke hans Gerning efter Fortjeneste. T ie t­ gen havde ka ld t ham hjem fra Rusland — hvor han som ung M and havde faae t Ansættelse i de t Bornho ld t’ske F irm a og havde tje n t sig op til C h e f— for a t han skulde foretage en hø jst tiltræ ng t indre Reorganisation a f Sel­ skabe t, og e t saadan t Oprydningsarbejde virker le t til a t gøre sin M and mere fryg te t end elsket. Under F rag tkam pen med „Vereinigte Bugsir“ i Aarene 1903/1904 skete det, a t P riva tbankens D irek tør, Gehei- m ee ta tsraad Jul. Larsen, en Dag paa Børsen anmodede mig om a t tale med D irek tø r B rand t om e t Dementi, som jeg skulde søge op taget i hamburgske Blade, der havde b rag t nogle urigtige, for D e t Forenede D am p ­ skibs-Selskab generende Meddelelser. D a jeg efter Børs- tid naaede ned i Kvæsthusgade og anmodede om a t faa D irek tøren i Tale, blev der svaret mig, a t han ikke va r til Stede. Jeg kunde ganske v ist se ham bag Glasvæg­ gen, men — „D irek tøren tog ikke mere imod idag!“ D a jeg fo rtsa t insisterede paa a t blive meldt, gav den mangeaarige Kontorchef, der var graane t i Selska­ be ts T jeneste, til Slut op, ide t han med dirrende Stemme sagde: „Naa, saa skal jeg melde Dem, men — det bliver paa Deres eget Ansvar!1 D a jeg omsider fik Foretræde, viste D irek tø r B rand t sig fra sin aller elskværdigste Side. Han var a f Banken 32