OmkringKøbenhavnsBørs

indenfor en Række Dampskibsselskaber foretog en Æ n ­ dring a f D riftsformerne. Men de tte kunde ikke hindre, a t den langvarige Skibsfartskrise efterhaanden udm ar­ vede Selskaberne. Flere mindre Selskaber havde alle­ rede m a a tte t give op eller va r blevet reorganiseret, andre gik deres Opløsning i Møde og saa deres Aktier tendere imod N u lpunk te t. Alligevel virkede de t saa temmelig overvældende, da man i den sidste September-Uge i 1910 pludselig stod overfor L ikv ida tion og Konkurs a f e t Rederi-Kon­ cern, der om fa ttede en Tonnage paa op imod 30 Skibe 1 D e t føltes som en Ka tastrofe , og i de følgende Septem ­ ber-Dage reagerede Børsstemningen kraftig. D e t var ikke lang t fra, a t man ta lte paa K nappe rne :Hvem vilde Loddet ramme næste Gang? Men Skæbnen vilde, a t med det F isker’ske Sammenbrud va r Bunden naae t. E fte r de mange E lendighedsaar brød en ny F rag tkon ­ ju n k tu r igennem, og de t ba r a tte r imod Tinderne. Naturligv is va r de t ikke blot Trampselskabernes D irektører, som havde deres daglige Gang paa Børsen. Ogsaa D e t forenede Dampskibs-Selskab va r repræsen­ te re t ved de t daglige Fremmøde, bl. a. a f Selskabets P rokurist, siden hen dets D irektør, den solide og tillids­ vækkende John Larsen, der desværre døde i ung Alder. Selskabets adm inistrerende D irek tør Jacob B rand t forblev derimod i de t Glasskab, han havde in d re tte t sig i Selskabets Kontorbygning med Udsigt over E k s­ peditionslokalerne, og sa tte vistnok aldrig sine Fødder i Børssalen und tagen ved de stormende Generalforsam­ linger, der forberedte hans Tilbagetræden fra Selskabet. H an va r en Selvherskernatur, der kørte baade Over­ ordnede og Underordnede i stramme Tøjler. En Børs­ kronikør, som lejlighedsvis søgte ham for a t blive orien­ te re t om Selskabets regnskabsmæssige Stilling, fik til 31