OmkringKøbenhavnsBørs

D e t va r overvejende Sm aakap ita lister og Medløbere. De bidrog maaske nok deres til a t sæ tte Kolorit paa Børslivet, men de t var ikke dem, der gav Tonen an eller prægede Børsomsætningen. Til Gengæld blev Bør­ sen for mange a f disse Mennesker deres Skæbne. „Ole M angepenge“ — hvis borgerlige N avn va r Ole Jørgensen — va r a f Profession Malermester og en sær­ deles flittig og dyg tig M and i sit Fag, ind til han ind ­ fangedes a f Børsspekulationen. H an dukkede op paa Børsen omkring 1910—1911 og fik som alle, der i denne Periode i re tte T id engagerede sig i Dampere, Vinden med sig. I Løbet a f ko rt T id blev han en særdeles holden M and — paa Papiret! D a en Bankd irek tør en Dag paa Børsen trak ham til Side og sagde, a t nu skulde han holde op, saa vilde han for Resten a f L ivet have sit paa de t Tørre, svarede han, a t de t vilde han skam og- saa, — saa sn a rt han havde naae t den halve Million 1 Men inden han naaede saa v id t, in d tra f Balkankrisen 1912 og fejede alle hans Pap irer a f Bordet. Ole Jørgensen m aa tte da for en T id vende tilbage til Penslen, men Verdenskrigen gav ham en ny Chance. H an havde igen M edvind. H an tum lede efterhaanden med store Beløb, han va r blo t ikke bleve t klogere, og de t endte ganske som i første Omgang. Og som de t gik „Ole Mangepenge“, gik de t de fleste andre, ogsaa „Købm anden“ . D a han i anden Omgang — under Verdenskrigen — lagde ud, lovede han sig selv, a t denne Gang skulde han nok vide i Tide a t tage Reb i Sejlene. Der var System i hans Spekulationer, han valgte med Omhu de Pap irer, hvo rpaa han vilde bygge sin og sin Families Frem tid — sit „Fideikomm is“, som han ka ld te de t — og hans Engagements, der var fordelt paa forskellige Banker i København og P rov in ­ serne, gik efterhaanden op i Millionbeløb. Men da Bø t­ 24