OmkringKøbenhavnsBørs

havde forøvrigt indenfor Forretn ingsverdenen væ ret om fa tte t med meget stor Interesse. D e t va r e t udb red t Ønske, a t Valget m aa tte falde paa en Købmand, og her samlede man sig om W esty Stephensen, der havde Sæde i Repræ sen tan tskabe t. F ra anden Side ønskede man D irektionen suppleret med en p rak tisk Bankmand, og som saadan udpegedes Revisionsbankens energiske D irek tør. En tredie K and id a t va r den unge N a tiona l­ økonom Carl Tha lbitzer, der havde Ansættelse i Banken. Den 5. F eb ruar 1913 tra ad te R ep ræ sen tan tskabe t sammen for a t vælge den ny D irektør. Da Børsen aab- nede denne Dag, forelaa endnu ingen Afgørelse, men ko rt efter forlød det, a t R ep ræ sen tan tskabe t havde su­ spenderet sine Forhandlinger, og a t Prøvevalget havde givet Hassing-Jørgensen de t største Stemmetal. Saa viste N a tiona lbankd irek tø r Knud tzon sig i Salen, og blev straks a f Geheimee ta tsraad Damm bo rtfø rt til en a f Vinduesfordybningerne. Andre flokkedes om Westy Stephensen, der syntes ganske uanfægte t og med e t s to rt Smil erklærede, a t der skam ikke var nogen Tvivl om, a t det endelige Valg vilde falde paa H assing -Jø r­ gensen. Men dennes M odstandere udny ttede Pausen b rav t, og da Repræ sen tan tskabe ts Møde blev gen­ optaget, va r S ituationen to ta lt ændret. Tha lbitzers K and id a tu r blev tru k k e t tilbage til Fordel for W esty Stephensen, som derefter valgtes med alle Stemmer. Saaledes levede Børsen med i de skiftende Begiven­ heder. Selve Bankdirektørernes daglige Fremmøde — baade de store og de smaa P rofeters — virkede til a t give Børslivet baade K a rak te r og Kolorit og bød ad ­ skillige prak tiske Fordele. Der var her en bekvem Le j­ lighed for Bankernes Ledere til uden alle Form a lite ter a t tales ved, og for Forretningsverdenens Folk til a t faa Finansernes Mænd i Tale. 14