OmkringKøbenhavnsBørs

a t holde Offentligheden i Aande, men Interessen g ja ld t mere hans Person end Banken. P aa Børsen viste han sig kun i Ny og Næ. Her var de t Geheim ee ta tsraad Jul. Larsen, der repræsenterede Banken, bevægende sig ru n d t i Børssalen, affabel og indladende, men sam­ tidig i sin Form le t maliciøs og sarkastisk . D a han hin straa lende Sensommerdag i 1908, da A lberti havde meldt sig til Politie t, blev ka ld t ned i N a tionalbanken , mens P riva tbankens eget, i H a s t sammenkaldte Bank- raad i Spænding afventede hans Tilbagekomst, fik han sit Knæk. Den store Offentlighed, der va r tilbøjelig til a t identificere P riva tbanken med Heide, vend te sig vel i første Øjeblik mod denne, men d e t var Larsen, som havde Ansvaret for Bankens Engagements med Alberti, og han blev da ogsaa ko rt efter nødsaget til a t vige sit Sæde. Den 8. September 1908 henimod Børstidens Slutning kom jeg op paa Børsen. Der hvilede en underlig trykk e t Stemning over Forsamlingen. Folk stod tavse eller i dæmpet Sam tale rund t om i Vinduesfordybningerne. M an havde Følelsen af, a t e t Uvejr va r i Anmarch, men a t ingen rigtig vidste fra hvilken K an t, de t vilde komme. Paa min Vej gennem Børssalen standsede jeg ved en Vinduesniche, hvor Brødrene Dessau og enkelte andre stod fordybe t i Samtale. — „Hvad er her paa Fæ rd e?“ spurgte jeg. „Ved De ikke noget?“ lød Svaret. „E r de t rigtigt, a t Bondestandens Sparekasse er lukke t?“ Jeg for til Telefonen. Bondestandens Sparekassesva­ rede ikke. Jeg ilede ind i P riva tbanken . Der va r Bank- raadsmøde, men da jeg gik ned ad T rapperne , mødte jeg Geheimee ta tsraad Larsen, der kom fra e t Møde i Na tionalbanken og uhyre nedslaaet i en ko rt Sam tale meddelte mig, hvad der var sket. K o rt efter vidste hele Børsen de t samme. 8