OmMulighedenOgNødvendighedenAfKjøbenhavnsForsvar_1876

OM KJØBENHAVNS FORSVAR. 15 er saaledes for Øjeblikket vistnok den største Afstand, hvorpaa Skibskanoner kunne skyde. Fra denne Regel maa dog atter de franske Panserskibe undtages. Paa flere af disse tindes paa Dækket bag et fast, foroven aabent Pansertaarn svære Pjecer paa 14 eller 22 Tons’ Vægt opstillede, og deres Granater af henholdsvis 200 og 350 Punds Vægt kunne naa ud paa 13,000 Alen; paa to Skibe, »Friedland« og »le Redoutable«, ville Pjecerne endogsaa kunne sende deres Projektiler ud paa c. 16,000 Alens Afstand, et Forhold, som ogsaa muligvil følge Exemplet. Dette er, hvad Skibenes egne Kanoner kunne præstere; men skal en Flaade udføre et Bombardement, vil det af mange Grunde blive foretrukket at anvende Belejringspjecer dertil, som ere langt lettere, og hvor­ med man nu omStunder i de nyeste Belejringsaffutager vil kunne skyde paa indtil 15,000 Alen. Gaaes nu ud fra, at Søforter holde de pansrede Skibe højst 3—4000 Alen borte, maatte en Fortlinie, der fuldstændig skulde betrygge Kjøbenhavn ogFlaadens-Leje mod enhver fjendtlig Granat, være beliggende i en Linie, der gaar fra Grunden Nord for »Skudeløbet« (Øst for Charlottenlund) over Salt- hohns-Grundene ogSmaagrundene til Kastrup-Knæ (uden­ for Kastrup Værk paa. Amager). Denne Linie, som for det meste gaar over dybt Vand, har imidlertid en Længde af over 2 Mil, og der behøves ingen nøje Undersøgelse for at komme til det Resultat, at en betryggende Be­ fæstning af denne Linie vilde udkræve saa storePengemidler, at ingen Regering kunde føle sig fristet til at forlange dem. Men foruden økonomiske tale ogsaa andre Grunde for, ikke at skyde Forsvaret saa langt frem, da den nye Fra Videnskabens Verden. III. 4. 2 (161) mærksomhed i den engelske Marine, der

har vakt Op­