Officerskoler_1691-1918

L a n d k a d e t a k a d e m i e t

4 1

En stor Del Kadetter maatte bo i Byen, fordi der ikke var Plads til dem i Akademiets Bygning. Herfra stammer Benævnelserne Akademikadetter og Bykadetter. Andre Kadetkategorier fremkommer ved Forskelligheden i deres økonomiske Forhold til Akademiet: Virkelige Kadetter (med fuld Kadetgage), Kostkadetter (der betaler helt eller delvis for Opholdet m. ni.), Hofkassekadetter og Legatkadetter (for hvilke betales af Hofkassen eller af Legatmidler) Ved Planen af 1 . Maj 1812 indføres yderligere: civile Kost­ kadetter, virkelige Volontærer og surnumerære Volontærer. Gennem hele Landkadetakademiets Eksistens forekommer der fra Kadet­ ternes Side mange Forsyndelser ikke alene mod Akademiets Bestemmelser for Orden og Tjenestegang, men ogsaa mod allerhøjeste Forordninger m. m. I Akademiets første Tid er Forsyndelserne ofte prægede af stor Voldsomhed og Raahed. Slagsmaal, voldelige Overfald, Rapserier, Desertioner, Drukken­ skab, uterligt Forhold, grove Injurier forekommer ikke saa sjældent og synes ikke at hæmmes videre ved strenge Straffebestemmelser, der nærmest ani­ merer Synderne til at gardere sig noget mere mod Opdagelse og til at fri­ gøre sig for Ansvar ved fræk Løgn og Benægtelse. De alvorlige Forsyndelser bliver dog færre, efterhaanden som Tiden gaar, og Sæderne i Befolkningen i det hele bliver mildere og ordentligere. Smaaforsyndelserne florerer naturligvis stadig. Om de i en Periode er hyppigere end i en anden, er ikke let at afgøre af Straffeprotokollernes Oplysninger, idet Mængden af Smaasynder, der noteres her, meget afhænger af de paagældende foresattes Maade at afgøre dem paa; nogle foresatte regner nøjere og noterer mere end andre. Af de mange Fortællinger, der er gaaet fra Hold til Hold om uheldige Tilstande, om fiffige Elevers Triumf over for mindre fiffige Lærere og foresatte, om snedig Iværksættelse af ulovlig Fraværelse fra Bostedet, om flotte og dristige erotiske Forbindelser o. s. v., er de Momenter, der gør Fortællingerne pikante, ofte Tilsætninger uden Virkelighed. Alligevel har Kadetterne, undertiden med underordnede Funktionærers Hjælp, gjort sig skyldige i Uregelmæssigheder, der har unddraget sig foresattes Opmærk­ somhed, skønt de burde have været forhindrede. Det kan være sket paa forskellige Omraader, men vist navnlig i Forholdet mellem de ældre og de yngre Elever. Drenge og ganske unge Mennesker er jo tit mærkværdig hensynsløse og ufølsomme over for Meddisciples Trængsler. Det kan være dem en kostelig Spas at pine og plage en yngre Kammerat, der ikke er modig nok eller kraftig nok til at forsvare sig mod Overlast. Saadanne Plagerier er foregaaet paa Landkadetakademiet som paa andre Opdragelses­ anstalter og har vel ikke sjældent antaget Former og Dimensioner, der burde have været forhindrede. 6

Made with