Officerskoler_1691-1918

28

L a n d k a d e t a k a d e m i e t

taget ved Gudes Initiativ. Det er senere paa flere Maader suppleret, gan­ ske vist ved Initiativ uden for Akademiet, og har gennem Artillerikadet- institutet, Generalkvartermester Binzers Kursus for Officerer ved Feltjæger­ korpset og den militære Højskole ført til den nuværende Officerskoles æld­ ste Klasse med dens forskellige Afdelinger. Den Gudeske 4. Klasse bliver dog ikke straks gjort til et fast ordnet Led af Akademiet; den maa føre en nogét usikker og uregelmæssig Tilværelse, indtil den endelig ved Regle­ mentet af 1. Maj 1812 faar fast Form som en Pageklasse. Det var formedelst utilstrækkelige Pengemidler og Mangel paa dygtige Lærere og gode Lærebøger m. m. umuligt for Gude i alle Henseender at faa Kadetakademiet udviklet til den Mønsterinstitution, han i Tankerne har forestillet sig. Men det lykkedes ham ved sine personlige Egenskaber — fremragende pædagogisk Evne, varm Interesse for sine Kadetter og en i de Tider sjælden Uegennytte — at forvandle Landkadetakademiet fra en aan­ delig Ørken til et Hjemsted for ordentlige Sæder og forstandsmæssig aan- deligt Arbejde. Desværre var de Forhold, som de afgaaede Kadetter fik for Øje under Livet ude i Hærens Afdelinger, ikke al Tid gunstige for den videre Udvikling og Virkeliggørelse af de gode Vaner og Forsætter, de bragte med fra Akademiet. Adskillige ubefæstede smittedes af det daarlige Eksempel, de ofte fik at se, og bukkede under l'or de mange Fristelser, det friere Liv ved Afdelingerne frembød. Mange af dem henlevede som Offi­ cerer et Liv i Lediggang og Uordentlighed, der sikkert har forbauset og bedrøvet Gude, saa vidt han har faaet Kundskab derom. Men ikke saa faa alvorlige og trofaste Naturer gjorde Gudes Opdragelse og Paavirkning Ære og bidrog i ikke ringe Grad til at hæve Officersstanden op af den aande- lige Døs, den havde levet i gennem de første tre Fjerdedele af det 18. Aarhundrede. Som den fremmeste af disse maa vist nævnes W. H. F. Abra- hamson, der i Tidsskriftet Minerva i et efter Tiden smukt og livfuldt dansk Sprog har sat Gude det smukkeste Æresminde, og i øvrigt saavel i Littera­ turen som ved sin Lærervirksomhed og sit Arbejde for det danske Sprogs Trivsel har taget ivrigt Del i og paa flere Maader befrugtet vort Lands aandelige Liv i den sidste Del af det 18. Aarhundrede. Abrahamson er i 1790erne med til at grundlægge et militært Tidsskrift: »Det danske Krigs­ bibliotek«, der ganske vist kun holdtes gaaende i 5 Aar, men hurtigt fik Afløsere, saa danske militære Tidsskrifter med Bidrag af Officerer, naar undtages Perioden 1804—1818 og et Par andre kortvarige Perioder, har be- staaet siden den Tid. Ytringsfriheden var jo ikke stor for nogen i den sidste Del af det 18. Aarhundrede, og navnlig ikke for militære. De kunde