Officerskoler_1691-1918

26

L a n d k a d e t a k a d e m i e t

det for Læreren var uoverkommeligt. Der undervistes i denne Klasse først og fremmest i Læsning, Regning, Skrivning og Kristendom, men dernæst ogsaa i Tegning, i Geografi, i Fransk (Begyndelsesgrundene), i tysk Stil (uden at der gaves mindste Vejledning til Grammatik) og i latinsk Stil. Ved Kristendomsundervisningen lærtes den lille Katekismus og Forklaring udenad. I Tegnetimerne udleveredes til Eleverne Fortegninger (det Preislerske Værk), som de skulde tegne efter uden at faa nogen Anvisning om Tegnekunstens Grunde. Geografien terpedes ved Hjælp af Homans Kort, hvis ulæselige Navne voldte stort Bryderi. I Fransk naaedes kun tarvelige Resultater, da Læreren, Vieullemin, skønt egentlig en god fransk Lærer, ikke havde Gaver til at lede de første Begyndere. De 2 højere Klasser repeterede og gik videre i Fagene fra nederste og optog efterhaanden de øvrige Fag, der skulde læres. Paa Tegning ofredes en betydelig Tid til ret ringe Nytte. I Historietimerne afliredes et Par udenad lærte Blade af Zopfs Universalhisto­ rie. Hver Onsdag overhørtes de to øverste Klasser i Pontoppidans For­ klaring paa Tysk af Kristendommen, og der vankede Prygl og Sult for den, der ikke brugte netop de Ord, der stod trykte i Bogen. Naar undtages Matematiken, som lededes af den dygtige Overkonduktør — senere Gene­ ralmajor — W. T. v. Wegener, var ingen Undervisning, som den burde være. Der var Mangler nok at rette, men ikke alle Manglerne lod sig afbøde i kort Tid. Lærernes gennemgaaende Uduelighed og Utilbøjelighed til at forlade de tilvante, magelige Metoder, Savnet af brugbare Lærebøger, Ulysten til Tankearbejde var stærke Hindringer, som ikke lod sig overvinde i en Haandevending. Gude tog imidlertid ufortrødent fat og søgte at vinde frem ad alle nogenlunde passable Veje. De to øverste Klasser førte han om­ kring, hvor der var noget at se: Universitetsbiblioteket, Observatoriet, Byggepladser, Havnen med lossende og ladende Skibe, Møller og Værker ved Mølleaaen, Øvelsespladser, Manøvrer o. a. m. Med Tingene for Øje forklarede han og stillede Spørgsmaal og animerede sine Kadetter til selv at stille Spørgsmaal. Interesse vakte han hos dem for Ting, som ingen af dem nogen Sinde havde skænket en Tanke, men betragtet som sig ganske uvedkommende. Aandeligt Liv vaktes paa saadanne Ture. Dristige For­ modninger, uovervejede Spørgsmaal optoges af Gude med Velvillie, naar de kun tydede paa vaagnende Interesse for hidtil upaaagtede Forhold. For­ standige Udtalelser og Bemærkninger, der viste Omtanke, hørte han med Glæde. Oplevelser og Iagttagelser paa saadanne Ture blev Samtaleemner mellem Kadetterne indbyrdes og gav Anledning til at søge yderligere Op­ lysninger i de til Akademiets Bibliotek anskaffede Bøger. Af stor Betyd­