Officerskoler_1691-1918

20

L a n d k a d e t a k a d e m i e t

en saadan Undervisning. Men var der saaledes end Grunde for Fagets stedmoderlige Behandling, saa var det lige fuldt en stor Mangel ved Offi­ cersuddannelsen her hjemme, at der ikke sørgedes for at bibringe i hvert Fald en Del af Officererne den alsidige Indsigt i Krigskunsten, som Officerer i højere Stillinger ikke kan undvære. Det er først hen mod Aarhundredets Slutning, at der udvises alvorlige Bestræbelser for at faa denne Mangel afbødet. En anden stor Mangel ved Officersuddannelsen er det endvidere, at der ikke er truffet nogen betryggende Ordning af Uddannelsen af Officerer til Artilleriet og Ingeniørkorpset. Disse Korps fik enkelte Officerer fra Land­ kadetakademiet og tillige nogen Tilgang af Officerer af Fodfolket. I øvrigt maatte Artilleri- og Ingeniørofficererne ved privat Studium selv skaffe sig den teoretiske Uddannelse, de behøvede. Nogle skaffede sig den ved Op­ hold i Udlandet. Navnlig i Frankrig var der for længst oprettet Artilleri­ skoler, som gav Undervisning i Matematik, Algebra, Integral- og Differential­ regning, Kemi, Mekanik, Hydraulik, Krigsbygningskunst, Maskinvæsen, Kanon­ støbning, Parktjeneste, Kaarttegning og praktisk Brug af Skyts i Felten og i Fæstningsoperationer. I Wien var i 1717 oprettet et Ingeniørakademi til Uddannelse af Ingeniørofficerer. Med Undervisningsmidler — Bøger, Modeller, Instrumenter o. s. v. — har Akademiet fra Begyndelsen kun været tarvelig forsynet. Først efter- haanden skaffes saadanne til Veje. I en kongelig Anordning af 30. Marts 1757 stilles der Pengemidler i Udsigt til Anskaffelse af forskellige højst nødvendige Ting, som man antagelig hidtil har savnet. I Anordningen be­ stemmes, at Midlerne til Anskaffelse og Vedligeholdelse af en Del Inventar m. m. skal skaffes 1. af de for tildelte Karakterer eller Titler indkomne Penge, 2 . ved at der for hver Reichsthaler, der aarlig udbetales i Gage til Officerer o. 1., fradrages 1 Schilling dänisch til Fordel for Kadetkompagniets Kasse, 3. ved en Afgift paa 1f2 pCt. af de Beløb, der medgaar til Leverancer til Hær, Fæstninger, Arsenaler og Regimenter, 4. af Beløb indgaaede for Tildeling af militære Charger til Officerer eller andre. Af det overskydende af disse anviste Pengemidler kan en Del anvendes til Anskaffelse af en Bogsamling, af mekaniske Instrumenter og til Udførelse af Eksperimenter i Fagene Artilleri og Fortifikation. I 1759 — Skrivelse af 18. Novbr. fra Overkrigssekretæren — anskaffes til Landkadetkompagniet følgende Bøger*):

*) Originalens Stavemaade er beholdt.

Made with