Officerskoler_1691-1918

L a n d k a d e t a k a d e m i e t

1 3

saaledes at der anvendes Fastbinden til en Pæl, Slag med Ris, Arrest, Kanonridning, Bøssebæring og Krumslutning iForhold tilForseelsens Stør­ relse. Naar Akademiet i en Indstilling til Kongen af 30. Oktbr. 1741 bringer Sagen frem, er det muligen, fordi det ønsker at kunne anvende endnu skrappere Straffearter, men finder det heldigst af Hensyn til den Opsigt, det maaske kunde vække, at have allerhøjeste Sanktion af Anvend­ elsen. Der ønskes bl. a. Bemyndigelse til Degradation af Kadetunder­ officerer og til Fjernelse af Kadetter, hvilke Straffe jo ikke kunde anvendes uden at vække Opmærksomhed. Akademiets daværende Chef, Oberst v. Nostitz, udtaler i Indstillingen det Haab, at alene Bevidstheden om, at saa- danne strenge Straffe eventuelt kunde anvendes, skulde være tilstrækkelig til at afværge alvorlige Forseelser, idet det for de flestes Vedkommende var afgørende, hvilken Frygt man kunde hensætte dem i. Plutarch, der mente, at Frygten ikke burde gøres til Opdragelsesmiddel, vilde have vendt sig i sin Grav, hvis han havde læst denne Indstilling, der fik allerhøjeste Approbation. Det synes ikke, at det i Indstillingen udtalte Haab er gaaet i Opfyldelse. Der forekom ogsaa alvorlige Forseelser efter de nye Bestem­ melsers Ikrafttræden. Som Undervisningsfag optoges paa Akademiets første Undervisnings­ plan Kristendom, Regning, Skrivning, Tegning, Geografi, Fransk, Fortifikation, Artilleri, Geværeksercits, Vaabenøvelser og Dans. Den stærkt humanistisk prægede Fagkreds ved Christian V. ridderlige Akademi havde været betydelig mere omfattende, idet den foruden de ovennævnte Fag indbefattede Lovkyndighed, Matematik, flere Sprog (deri­ blandt Latin, Græsk, Hebraisk), Veltalenhed, Historie, Krigskunst og Ridning. Hvor tiltalende det end kan være at se de unge sat til et saa bugnende aandeligt Bord som det ridderlige Akademis — paa Papiret —, kan man dog ikke være i Tvivl om, at de faa og enkle Kundskabs-Retter, der bødes paa Landkadetakademiet, efter Omstændighederne kunde volde Fordøjelses­ vanskeligheder nok, og at en Fagkreds her af det ridderlige Akademis Fylde i hvert Fald til at begynde med vilde have været af det onde. Det ridderlige Akademi var — som tilsvarende Institutioner i andre europæiske Lande, der vel i nogle Henseender havde taget den engelske Gentlemans­ opdragelse til Forbillede — et Forsøg paa at skabe en Skoleart, der passede bedre til Tidens Smag og Trang end den under Kirkens og Gejstlighedens Ægide i Aarhundreder givne ensidige Aandsopdragelse med »triviums« Fagene — Grammatik (latinsk), Retorik og Dialektik — som Hovedfag og den i Ridderskabet florerende lige saa ensidige legemlige Opdragelse, der