Officerskoler_1691-1918
591740482
101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER
Ø
F
F
I
C
E
R
S
K
O
L
E
R
I TIDSRUMMET 1691-1918
UDGIVET I ANLEDNING AF HÆRENS OFFICERSKOLES 50 AARS JUBILÆUM DEN 1 . MAJ 1918
KØBENHAVN I KOMMISSION HOS VILHELM TRYDE MCMXVIII
O 6),
L i 5 O
TRYKT HOS J. H. SCHULTz’ A/S
506*)
Carl Sonne. Eneret.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Oberst P. C. Anning-Petersen, Chef for Officerskolen: Forord ......................................................................................... 5 Christian V.’s Ridderlige Akademi.................................................... 7 Landkadetakademiet...................................................................... 8 Den matematiske Skole i Kristiania................................................. 62 Oberstløjtnant Rolf Kali, Lærer ved Officerskolen: Artillericadet-Institutet 1772—1830 ................................................... 77 Kaptajn K. C. Rockstroh, Lærer ved Officerskolen: Frikorporalskolerne........................................................................ 83 Oberst C. W. v. Christensen, tidligere Lærer ved Officerskolen: Den Kongelige militære Højskole..................................................... 94 Kaptajn J. Johansen, Skoleofficer af Fodfolket ved Officerskolen: Hærens Officerskole 1868—1918 ...................................................... 136 Kaptajn H. C. Hertel, Skoleofficer af Artilleriet ved Officerskolen: Skoleofficerer m. fl. og Lærere ved Officerskolen.............................. 170 Oberstløjtnant Rolf Kali, Lærer ved Officerskolen: Krigshistorie og Strategi i Stabsafdelingen 1911— 18........................... 177 Krigskunst og Krigshistorie i ældste Klasses Artilleri- og Ingeniør- afdeling 1890—1918..................................................................... 179 Oberstløjtnant O. Friis, Lærer ved Officerskolen: OmGeneralstabselevernes Undervisning i Krigskunst........................ 182 Oberstløjtnant N. P. Johansen, Lærer ved Officerskolen: Geodæsi...................................................................................... 190 Kontorchef Cordt Trap, Lærer ved Officerskolen: De økonomiske Fag i Generalstabsklassen ....................................... 199 Kaptajn V. Balslev, Lærer ved Officerskolen: Artillerikonstruktion........................................................................ 201 Kaptajn A. C. Hoff, Lærer ved Officerskolen: Undervisning i Bygningsteknik og andre tekniske Fag i Officerskolens ældste Klasses Ingeniørafdeling.................................................. 209 Kaptajn A. P. C. Stiirup, Lærer ved Officerskolen: Undervisningen i Krigskunst i Officerskolens næstældste Klasse.......... 214 Oberst P. C. Anning-Petersen, Chef for Officerskolen: Hærens Officerskole. Afsluttende Bemærkninger............................... 220
F O R O R D L J Æ R E N S Officerskoles 50 Aars Bestaaen den
1 . Maj 1918 er den ydre
Anledning til Fremkomsten nu af nærværende Skrift, som omhandler den skolemæssige Uddannelse af faste Officerer til den dansk-norske og den danske Hær siden Christian V’s Dage, da den første egentlige Officers uddannelsesskole her i Landet blev oprettet. Før denne Skole oprettedes havde samtlige Officerer, Indlændinge og Udlændinge mellem hverandre, inden deres Udnævnelse højst faaet nogen Tids praktisk Militæruddannelse under Tjeneste som Volontærer eller Under officerer ved et eller andet Regiment, hvilken Uddannelse en Del af dem som Officerer supplerede ved Selvstudium og ved Tjeneste i fremmede Hære. Efter at Oprettelsen af Skoler til teoretisk Uddannelse af Officerer om kring Aar 1700 var begyndt, fik Hæren endnu i lange Tider en stor Mængde Officerer uden skolemæssig teoretisk Uddannelse, samtidig med at den fik en Del skolemæssigt uddannede Officerer fra de forskellige militære Skoler. Officerskorpset var derfor stadig meget uensartet sammensat saa vel hvad Kundskaber og Duelighed som ogsaa hvad sociale Forhold og Nationalitet angaar, om det end, efterhaanden som de oprettede Skolers Indflydelse voksede, fik et mere ensartet Præg. Det er først omkring Aar 1800, da som Regel kun indfødte ansættes som Officerer, og Kravet om en Officers eksamen opstilles, at Tilgangen til Officerskorpset af fremmede Elementer og af Elementer uden skolemæssig Uddannelse hører op, og det er først i 1868, at det lykkes at faa den hele teoretiske Uddannelse af Officerer til Hæren her i Landet samlet i én Skole, den nuværende Officerskole, og dermed gode Vilkaar for Tilvejebringelsen af den ensartede Opfattelse af militære Problemer, der kræves, for at Samarbejdet mellem Hærens forskel lige Dele under alle Forhold kan blive det bedst mulige. At give nogen Oplysning om de forskellige Bestræbelser, der om end ikke al Tid maalbevidste saa dog med en indre Nødvendighed har ført til den nuværende Officerskole, at give et for ydenforstaaende let overskueligt
6
F o r o r d
Billede af Hovedtrækkene i denne Officerskoles Tilblivelse, Organisation og Virksomhed er den egentlige Hensigt med nærværende Skrift. Til D’Herrer Officerer og Lærere, der har imødekommet Skolens Ønsker om Bidrag til Skriftet, bringer Skolen herved sin bedste Tak. En særlig Tak føler den Trang til at udtale over for Hr. Oberst v. Christensen, gammel Højskoleelev, tidligere Lærer ved Officerskolen, for den elskværdige Beredvillighed, hvormed Obersten, skønt ikke nu Lærer ved Officerskolen, paatog sig at forfatte Afhandlingen om den militære Høj skole, og over for Hr. Kaptajn Rockstroh, Arkivar i Krigsministeriet og Hr. Mag. art. T. B. Bang, Underarkivar i Rigsarkivet, for den meget elskværdige og værdifulde Hjælp, D’Herrer har ydet ved Arkivundersøgelser.
C. W.
Frederiksberg Slot, i April 1918.
P. C. ANNING-PETERSEN, Oberst, Chef for Officerskolen.
7
C h r i s t i a n V ’ s r i d d e r l i g e A k a d e m i
Det ridderlige Akademi. (Se Side 40).
CHRISTIAN V s RIDDERLIGE AKADEMI Oprettet ved Kgl. Resolution af 26. Septbr. 1691.
F L E T T E Akademis Opgave var at dygtiggøre unge Mennesker til Over tagelse af Statsembeder, saa vel militære som civile. Kjøbenhavns Universitet var ikke indrettet paa at løse denne Opgave. Det uddannede Teologer, men dyrkede kun i utilstrækkelig Grad de Fag, der har Betydning for praktiske Virksomheder. Savnet af en Uddannelsesanstalt for vordende Statsembedsmænd havde længe været følt. Unge Mænd, der attraaede at komme i Betragtning ved Besættelse af Statsembeder, havde hidtil foretaget kostbare Studierejser til Udlandet for at uddanne sig. Hæren var overfyldt med udenlandske Officerer af tvivlsom Kvalitet. Oprettelsen af Akademiet var virkelig en af Forholdene paakrævet Foranstaltning. Tankens Udførelse lod imidlertid meget tilbage at ønske. Det var vel udtalt i Statuterne, at Akademiet som Elever skulde modtage Sønner af enhver honnet Familie, indfødt eller fremmed; men det blev i Virkeligheden, ikke mindst paa Grund af den høje Indskrivningssum, der skulde udredes, et Institut for Rang klasserne. Men disse kunde ikke forlige sig med Akademiets stramme Tone og militære Ordensregler, der kontrasterede stærkt mod det friere Liv ved udenlandske Universiteter. Akademiet sygnede hen af Mangel paa Til slutning og nedlagdes atter i 1710, da Staten andet Steds havde Anvendelse for de Pengemidler, der krævedes til dets Opretholdelse.
P. C. ANNING-PETERSEN
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
Landkadetakademiets Bygning. (Se Side 40).
LANDKADETAKADEMIET V \ E T kongelige ridderlige Akademi var ikke blevet, hvad man havde haabet. Trangen til en Uddannelsesanstalt, i hvert Fald for Officerer, var imidlertid for stærk til, at Sagen kunde stilles i Bero efter et enkelt mislykket Forsøg. Landets offentlige Skolevæsen var i tarvelig Forfatning. Privat Skolevæsen kendtes næsten ikke, naar undtages den Undervisning ved Hovmestre, som foregik i enkelte meget velhavende Hjem. Søværnet havde faaet sin Officersuddannelsesskole — Søkadetakademiet — i 1701. Hæren maatte have sin. Af Forsøget med det ridderlige Akademi havde man imidlertid lært, at en saadan Skole ikke kunde baseres paa Tilgang fra lutter velhavende Kredse. Den maatte ordnes saaledes, at Forældre uden Formue kunde faa deres Sønner optaget i den. Ved kongelig Resolution af 26. Aug 17 13 med Tillæg af oprettes da en udelukkende militær Undervisningsanstalt, Landkadetkom- pagniet — sædvanlig kaldet Landkadetakademiet — , med den Opgave at uddanne Officerer til Rytteriet og Fodfolket. Ved Kompagniet skulde an
5 . Decbr. 17 13
9
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
tages 100 Kadetter af god Herkomst og »guter gestalt« i en Alder af under 15 Aar. Det maatte kunne haabes om dem, at de vilde have Gavn af Undervisningen. De selv, med Tilslutning af deres Forældre, skulde for inden Antagelsen give bindende Løfte om, at de bestandig vilde forblive i Kongens Tjeneste og ikke begive sig i fremmed Tjeneste. De skulde have en Gage, der dog medgik til Afholdelse af Udgifterne ved deres Underhold paa Akademiet. Tilgangen af Elever regnedes at maatte komme fra de mange Officersfamilier i smaa Kaar, der ikke havde Raad til at ofre ret meget paa deres Børns Opdragelse. Regnestykket var denne Gang rigtigt. Tilgangen blev endda efterhaanden saa stor, at Afholdelse af Udgifterne for en Del af Kadetterne helt eller delvis kunde paalægges Forældre eller Slægtninge. • Med Tilgangen sikret afhang Landkadetakademiets Ydeevne af de pekuniære Midler, der kunde stilles til Raadighed for det i Undervisnings øjemed og af den Dygtighed, hvormed dets Forhold, dets Opdragelse og Undervisning ordnedes og gennemførtes. Opgaven var jo paa en Maade dobbelt. Drengene skulde opdrages til brave, forstandige Mennesker og gives et saadant Maal af almindelige Kundskaber om Livet og dets For hold, at de let og uden Anmasselse kunde gøre sig gældende blandt deres Medmennesker. De skulde dernæst gøres fortrolige med almindelige mili tære Pligter, opøves i forskellige militære Færdigheder og bibringes den Indsigt i militære Ting — taktiske, pædagogiske, tekniske, administrative — som en Officer af Rytteriet eller Fodfolket kan faa Brug for. Uheldigvis blev der, i hvert Fald i de første 50 Aar af Akademiets Tilværelse, meget at udsætte paa dets Ordning og Virksomhed. Drengene optoges paa Akademiet efter Forældres og Værgers Ønske i en saa tidlig Alder, at det ofte var umuligt at afgøre, om de havde Anlæg for den militære Stilling. De kom ind paa Akademiet i meget forskellige Aldere og med meget forskellige Forudsætninger; en Del af dem var moralsk og intellektuelt af god Kvalitet og havde relativt gode Forkund skaber; adskillige var umulige i alle Henseender; de nærede Afsky for boglig Syssel og kunde ved Indtrædelsen hverken læse eller skrive. Det tyske Sprog, som var obligatorisk ved al Undervisning, kunde en stor Del af Eleverne ikke tale og heller ikke forstaa. En Klassifikation af dem ved Undervisningen efter Evner, Anlæg og Forkundskaber havde været paa sin Plads; den er dog, saa vidt det kan ses, ikke foretaget. De 100 Kadetter deltes ved Undervisningen i to Hold: et bestaaende af de 50 ældste og et andet af de 50 yngste. De to Hold undervistes i de samme Fag og efter 2
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
Plan 8. De-
Cadet Compagnie angeordnete
Die bey der Land
Von denen 50 eltesten Cadetten
Vormittags Von 8bis 10 Uhren lernen sie bey ihren Informator ihren Christenthum und die Geo graphie als auch rechnen und schreiben. Von 10 bis 12 Uhren lernen sie die Artillerie. Von 8bis 10Uhren lernen sie ritzenbey ihrenRitzmeister. Von 10 bis 12 Uhren lernen sie die Fortification von ihren Ingenieur. .
Nachmittags Von 2 bis 4 exerciren sie alle mit der Flinten. Von4bis 6lernen sie dantzen.
Montag
Von 2 bis 4 Uhr lernen sie fechten. Von 4 bis 6 Uhr lernen sie die frantzösische Sprache von ihren Sprachmeister.
Dienstag
Skemaet for Mandag og Tirsdag var gældende henholdsvis Originalens Stavemaade
samme Plan (se Skema ovfr.) som jævnbyrdige Hold. Nogen regelmæssig Til- og Afgang paa bestemte Tider af Aaret fandt ikke Sted. Naar et Kadet nummer blev ledigt, ved at en af de ældste Kadetter fik en Officersplads i et Regiment, indtraadte den første paa Aspirantlisten opførte i hans Sted og maatte se at følge Undervisningen, saa godt han kunde. For dygtige Lærere vilde en saadan Ordning have været utaalelig. Men dygtige Lærere var der ikke mange af i de Tider. De fleste underviste for Indtægtens Skyld og lagde i Reglen ikke mere Nidkærhed i Arbejdet, end de var nødte til. Forsømmelser tog undertiden saadan Overhaand, at det blev nødvendigt at indeholde Timehonoraret i Tilfælde af Udeblivelser, naar disse ikke skyldtes, at paagældende Lærer havde Orlov eller var meget syg og senge liggende. 1 Overensstemmelse med Tidens Skik og Brug anvendte Lærere og Hørere korporlig Revselse af deres Elever som Universalmiddel mod alle Onder: Dovenskab, Dumhed, Langsomhed, Uordentlighed, Pligtbrud
11
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
Exercitien werden in angesetzter Zeit getrieben. cember 1713.
Von denen 50 jyngsten Cadetten
Nachmittags Von 2 bis 4Uhr exerciren sie alle mit der Flinte. Von 4 bis 6 Uhr lernen sie den frantzösische Sprache von ihrem Sprachmeister.
Vormittags Von 8 bis 10 Uhr lernen sie die Fortification. Von 10 bis 12 Uhr lernen sie bey ihren Informator rech nen und schreiben.
Von 2 bis 4 Uhr lernen sie ritzen. Von 4 bis 6 Uhr lernen sie dantzen.
Von 8 bis 10 Uhr lernen sie von ihren Informator ihren Christenthum als auch et was von der Geographie. Von 10 bis 12 Uhr lernen sie die Artilleri.
for Onsdag og Fredag og for Torsdag og Lørdag, er bibeholdt.
osv. Mekanisk, tankeløs Udenadslæren var Højdepunktet af Elevpræstationer ved Undervisningen. Og dog havde fremragende Autoriteter paa Opdrag elseskunstens Omraade for længst forkyndt for Verden, at den gamle Rutine, de mekaniske Fremgangsmaader og de rene Hukommelsesøvelser maatte banlyses fra Skolerne, der burde bestræbe sig for at opmuntre intelligensen, udvikle Tænkeevnen og øve Dømmekraften. Omtanke og Opfindsomhed havde Kadetterne vel Brug for i deres jævnlige Gadekampe med Kjøben havns Studenter og under Afviklingen af de forskellige pinlige Situationer, de iøvrigt i det praktiske Liv kunde komme til at indvikle sig i. Men hvor megen Betydning for Kadetternes aandelige Udvikling saadanne Skærmydsler og andre Ungdomsletsindigheders Udøvelse end kan have haft, saa har de sikkert ikke figureret som Uddannelsesmidler paa Akademiets Program. Dettes Hovedidé var udtrykt i Ordet maatte lægge megen Vægt. Men, det burde tillige holdes klart for Øje, at
Disciplin, paa hvilken der selvfølgelig
12
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
Kadetterne ikke blot skulde lære at lyde, men ogsaa at byde. Sammen med fuld Forstaaelse af og Underkastelse under Lydighedens Princip maatte de besidde Aandsfrihed, Aandsfrugtbarhed, Selvtillid og Menneskekundskab. En ensidig Opdragelse til Tro paa den døde Disciplins Magt var farlig. Den harmoniske Forening i hver enkelt af Evnen til at lyde med Evnen, til at byde var den saare vigtige, men ganske vist ikke lette Opgave, Akademiet havde at løse. Hvorvidt det har havt Klarhed over Opgaven er ikke til at afgøre. At de Midler, det anvendte, ikke har været tilstrækkelig egnede til at føre til Maalet, men tværtimod har bragt adskillige til at føle Disciplinen og Behandlingen paa Akademiet som noget lammende og ned værdigende, kan der næppe være Tvivl om. Til Frygten, som enerverer Menneskene og svækker deres Initiativ, appelleredes for stærkt. Pligt følelse og Æresfølelse plejedes for lidt. Drengenes Trang til Venlighed og Opmuntring paaagtedes ikke nok. Drengenaturen maa selvfølgelig ikke for kæles og gøres blødagtig; men den skal have Varme, for at dens gode og ædelmodige Følelser kan udfolde sig. Ved lutter Kulde og Haardhed kan den blive sløv og raa. At Tilbøjeligheder til Selvovervurdering, Indbildskhed og Overfladiskhed maa modarbejdes, er givet. Men ethvert Menneske skal have Lov til at føle sit eget Værd og derfor ogsaa nyde Anerkendelse efter Fortjeneste. Stadig Kritik med Bebrejdelser belærer ikke; den ned bryder, fordi den opfattes som Udslag af Uvillie eller Uretfærdighed fra Læreres eller foresattes Side. At Forholdene ved Akademiet ikke var helt tilfredsstillende, kan næppe med Rette lægges dets enkelte Officerer og Lærere til Last. Flere af dem havde ikke andre Forudsætninger for Udøvelsen af deres Opdragervirksomhed end deres egen praktiske Erfaring. Forholdene i Landets andre Skoler — Latinskolerne — var ikke bedre, vel snarere daarligere, end paa Akademiet. Initiativet til Forbedring af Opdragelsesmetoden maatte udgaa fra Regerings kredse, der havde Midler til at tilvejebringe Oplysning om de Ideer og Teorier om Opdragelse, der forlængst var fremkomne og kendte om end langt fra al Tid praktiserede ved udenlandske Universiteter, Akademier og Skoler. Mærkværdig magre er de Direktiver, der er givet Akademiet i Skrivelser fra Regeringen, skønt det maa have været Regeringen bekendt, at Forholdene ved Akademiet ikke i alle Henseender var, som de burde være. Det er vistnok betegnende, at Akademiet omtrent 30 Aar efter dets Oprettelse maa gøre opmærksom paa, at der ikke er givet nogen allerhøjeste Bestemmelse for, hvorledes Kadetter, der forser sig, egentlig vil være at straffe; men at dette Forhold efterhaanden er reguleret af Akademiet selv,
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
1 3
saaledes at der anvendes Fastbinden til en Pæl, Slag med Ris, Arrest, Kanonridning, Bøssebæring og Krumslutning iForhold tilForseelsens Stør relse. Naar Akademiet i en Indstilling til Kongen af 30. Oktbr. 1741 bringer Sagen frem, er det muligen, fordi det ønsker at kunne anvende endnu skrappere Straffearter, men finder det heldigst af Hensyn til den Opsigt, det maaske kunde vække, at have allerhøjeste Sanktion af Anvend elsen. Der ønskes bl. a. Bemyndigelse til Degradation af Kadetunder officerer og til Fjernelse af Kadetter, hvilke Straffe jo ikke kunde anvendes uden at vække Opmærksomhed. Akademiets daværende Chef, Oberst v. Nostitz, udtaler i Indstillingen det Haab, at alene Bevidstheden om, at saa- danne strenge Straffe eventuelt kunde anvendes, skulde være tilstrækkelig til at afværge alvorlige Forseelser, idet det for de flestes Vedkommende var afgørende, hvilken Frygt man kunde hensætte dem i. Plutarch, der mente, at Frygten ikke burde gøres til Opdragelsesmiddel, vilde have vendt sig i sin Grav, hvis han havde læst denne Indstilling, der fik allerhøjeste Approbation. Det synes ikke, at det i Indstillingen udtalte Haab er gaaet i Opfyldelse. Der forekom ogsaa alvorlige Forseelser efter de nye Bestem melsers Ikrafttræden. Som Undervisningsfag optoges paa Akademiets første Undervisnings plan Kristendom, Regning, Skrivning, Tegning, Geografi, Fransk, Fortifikation, Artilleri, Geværeksercits, Vaabenøvelser og Dans. Den stærkt humanistisk prægede Fagkreds ved Christian V. ridderlige Akademi havde været betydelig mere omfattende, idet den foruden de ovennævnte Fag indbefattede Lovkyndighed, Matematik, flere Sprog (deri blandt Latin, Græsk, Hebraisk), Veltalenhed, Historie, Krigskunst og Ridning. Hvor tiltalende det end kan være at se de unge sat til et saa bugnende aandeligt Bord som det ridderlige Akademis — paa Papiret —, kan man dog ikke være i Tvivl om, at de faa og enkle Kundskabs-Retter, der bødes paa Landkadetakademiet, efter Omstændighederne kunde volde Fordøjelses vanskeligheder nok, og at en Fagkreds her af det ridderlige Akademis Fylde i hvert Fald til at begynde med vilde have været af det onde. Det ridderlige Akademi var — som tilsvarende Institutioner i andre europæiske Lande, der vel i nogle Henseender havde taget den engelske Gentlemans opdragelse til Forbillede — et Forsøg paa at skabe en Skoleart, der passede bedre til Tidens Smag og Trang end den under Kirkens og Gejstlighedens Ægide i Aarhundreder givne ensidige Aandsopdragelse med »triviums« Fagene — Grammatik (latinsk), Retorik og Dialektik — som Hovedfag og den i Ridderskabet florerende lige saa ensidige legemlige Opdragelse, der
1 4
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
væsentligt kun omfattede Idræt og Indøvelse i kavalermæssig Optræden. Havde det ridderlige Akademi havt Held og Kræfter til at føre dets bærende Tanke ud i Livet i samme Grad, som der var Brug for denne Tankes Virkeliggørelse, vilde det vel være bleven en farlig Konkurrent til Kjøben havns Universitet, og, hvad der for det i nærværende Skrift behandlede Emne har særlig interesse, det vilde have bragt Officersuddannelsen i saa nær Berøring med anden Embedsmandsuddannelse, at den Isolerthed kunde være undgaaet, som Officersstanden fik og næsten nødvendigt maatte faa, ved at dens Medlemmer fra Barnsben af var udskilt fra det borgerlige Liv og indføjet i en hvervet Hær af for største Delen fremmede Elementer. Det ridderlige Akademi havde ikke magtet sin Opgave. Landkadet akademiet var et nyt Forsøg paa at faa Opgaven løst inden for et begrænset Omraade. Men ogsaa inden for denne Begrænsning havde der i og for sig været god Mening i under Forudsætning af tilstrækkelig Modenhed hos Eleverne at optage alle de almendannende Fag, der ansaas nødvendige for en vordende Embedsmand i andre Stillinger end den militære. Hvorvidt det ridderlige Akademis Fagkreds i denne Henseende var hensigtsmæssig sammensat, er et Spørgsmaal for sig. Naar der paa Landkadetakademiet af almendannende Fag alligevel kun optages rent elementære Skolefag plus Fransk, hænger dette rimeligvis sam men med en rigtig Følelse af, at man foreløbig ikke magtede mere og gærne vilde have dette nye Forsøg til at lykkes. Det skortede paa Pengemidler, Organisationsevne, dygtige Lærere og brugbare Lærebøger. Man maatte be gynde smaat, prøve sig frem og saa lidt efter lidt bøde paa Manglerne. At disse efterhaanden vilde blive stærkt synlige, forstaar man let nu. Den første officielle samlede Fremstilling af de mange uheldige For hold ved Akademiet med Anførelse af Vejene til Forbedring er vistnok den, der er fremsat i en Indstilling af 30. Oktbr. 1741 til Kongen fra den da værende Chef for Akademiet, Oberst v. Nostitz. Denne Indstillings Hoved indhold er, oversat til Dansk, følgende: »Det har ofte vist sig skadeligt, at der som Kadetter er antaget daar- lige og »bose Subjecta« og andre, som ikke forstaar et Ord Tysk, ikke har lært at læse og skrive og snart er for gamle, snart for unge. Det er ogsaa uheldigt, at de mange Sinker forbliver her i en Aarrække sam men med de flinke og avancerer samtidigt med dem. Disse store Ulemper vil der kunne bødes paa 1 . ved et omhyggeligere Udvalg af Kadetterne efter Evner, legemlig Ud vikling og sociale Forhold,
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
1 5
2 . ved kun at antage dem mellem 10 og 15 Aar, som kan læse deres Katekismus og har lært at skrive, 3. ved efterhaanden at udskille de slette, dovne og ligefrem uduelige Kadetter og 4. ved at lade Dyd, god Konduite og Flid være afgørende ved Forfrem melser til Underofficerer ved Kompagniet eller til Officerer 8 Lærere gives Undervisning i Kristendom, Skriv ning, Regning, Fransk, Tegning, Geometri, Trigonometri, Fortifikation, Artilleri, Vaabenøvelse og Dans. Undervisningen kan ved en hensigts mæssigere Ordning og uden nogen Forøgelse af Lærertallet udvides noget og gøres mere frugtbringende for Kadetterne, end den er nu, hvor under tiden 50 Elever, store og smaa, onde og gode maa undervises paa én Gang af én Lærer, der ikke kan overkomme dem. Ulemperne kan af hjælpes og en udvidet Undervisning opnaas 1. ved at inddele Eleverne i 3 Klasser, saa hver Lærer oftere kan over bevise sig om, at der vises mere Samvittighedsfuldhed og F l i d , 2 . ved Ansættelse af en ny studeret Skrivelærer, der kan hjælpe Teo logen med de smaa Kadetters Undervisning i Katekismus og tillige hjælpe ved Undervisningen i Tysk, Læsning, Skrivning, Regning, Grammatik, Stil og Moral ...................................... , 3. ved — hvad let kunde ske — at fritage Ingeniøren for alle andre Bestillinger og Fæstningsarbejder, saa han ud over den Undervisning, han hidtil har givet, kan undervise et Par Timer mere dagligt i civil Arkitektur, Mekanik og Hydraulik, yde Kadetterne Hjælp med Oplys ninger og ved Eksamination kontrollere deres Flid og Forstaaelse, 4. ved at Artilleristen, foruden i Artilleri og Bombekastning, ogsaa giver Undervisning i Minerkunst, og 5. ved at Studiosus Theologiæ, foruden i Kristendom, ogsaa underviser i Moral, Geografi, Historie og Jus Naturæ et Gentium, hvilket kan lade sig gøre, naar en Del af hans hidtidige Arbejde overdrages til Skrivelæreren ............ En Del af Lærerne og Eksercermestrene ynder ikke at underkaste sig Chefens Bestemmelser; de forsømmer mange Timer og gør alligevel Krav paa at faa genindført de tidligere givne men af mig formedelst højst skadelig Misbrug afskaffede Ferier; selv ved Undervisningen er de ikke tilstrækkelig samvittighedsfulde og flittige og vil heller ikke ved Eksamination og Tilsyn hjælpe med til at fremme Kadetternes Flid . . . . Af de nuværende
... ............
P 1 Weichergestalt die Königl. Land Cadetten, in 3 Classen
Originalens Stavemaade.
a n eingetlieilt, zu infonniren seyn würden.
Copenhagen , den 12. August 1741.
Von den 15. bis den
Von den 10. bis den 14. Jahre incl.
17. Jahre incl.
Von den 18. bis den 20. Jahre incl.
2 . Classe 1. Continuirt die teutsche Sprache, sich auf die Morale. 2. Das Chrjstenthum, um zu der 3. Das Zeicnnen. 4. Das Tantzen. 5. Die frantzösische Sprache. 6. fängt an die Geometrie, Tri lernen 7. Auch die Geographie und Hi
1. Classe Wird informirt inChristenthum, imteutschen Buck- stabieren, Lesen, Schreiben und rechnen. Ferner in dieser Sprache, in den rechten Verstand derer Wörther, und in der Construction eines guten geläufigen Stili. Zu denen Anfangsgründen der Zeicnnung. Inder frantzösischen Sprache. Lernet Buchstabieren, lesen, schreiben, einige Vocabula etc. Von denTantz-Meister. UmeinengeschicktenGang, Tragung u. Stellung des Leibes zu bekommen, eine gebührliche Reverence zu machen.
3. Classe
den teutschen Stilum, und legt Confirmation zu gelangen.
1. Continuirt das Zeichnen. 2. Das Tantzen. 3. Die frantzösische Sprache, deren Ortographie, fer- diges Reden und Schreiben. 4. Die Geographie und Historie. Vornehmlich derer neuesten und gegenwärtigen Zeiten. 5. fangen an und tractiren des Jus naturæet Gentium. 6. Die Fortification, Architecture Civile, Mechanique, Hidraulique etc. 7. DieArtillerie, dasBombenwerfenunddieMinierkunst. 8. Das Fechten.
gonometrie et Perspective zu er- storie.
Hierzu werden nachfolgende Informatores 1. Eine studierte Perschon, welche der teutschen Sprache mächtig, imzierlichen Schreiben und fertigen sprechen, wohlgeübt, den Schulwesen gewachsen ist. 2. Ein Zeichen Meister. 3. Ein frantzösischer Sprach Meister. 4. Ein Tantz Meister. Neue Eintheilung derer täglichen Acht Informations Stunden
und Exercitien Meisters erfordert: 5. Ein Studiosus Theologiae, welcher das Christenthum, die Morale, Geographie, Historie und Juris prudentia dociren kann. 6. Ein Informator in der Mathématique, architecture militaire et civile etc. 7. Ein Informator in der Artillerie, Bombenwerfen, und der Minierkunst. 8. Ein Fecht Meister. Alte Einteilung derer täglichen Acht Informations Stunden
Von 8 bis 10 Uhr
Von 10 bis 12 Uhr
Von 4 bis 6 Uhr
Von 2 bis 4 Uhr
Tage
Von 4 bis 6 Uhr
Von 2 bis 4 Uhr
Von 8 bis 10 Uhr
Von 10 bis 12 Uhr
Tage
Von 6 bis 7 Uhr
Von 7 bis 8 Uhr
Von 12 bis 2 Uhr
Von 9 bis 10 Uhr
Classen
Von 7 bis 8 Uhr
Von 6 bis 7 Uhr
Von 9 bis 10 Uhr
Von 12 bis 2 Uhr
1
Catechismus Frantzösisch Christenthum teutscher Stilus Frantzösisch Mathematiq.
Schreibenund
Catechismus
Schreibenund Rechnen Geometrie und Fortification Schreibenund Rechnen Schreibenund Rechnen Geometrie und Fortification Schreibenund Rechnen Schreibenund Rechnen Geometrie und Fortification Schreibenund Rechnen Artillerie Artillerie
Rechnen Exerciren unter Gewehr
Montag
Exerciren unter Gewehr
2 3
Catecheti- sation
Montag
Tantzen
Tantzen
Mittag
Repetition Abend
Morgen
Gebeth
Gebeth
Abend
Mittag
Gebeth
Gebeth
Morgen
Repetition
1
Teutsche Sprache
Zeichnen
Schreibenund Rechnen
Tantzen
Dienstag
Fechten Frantzösisch
Dienstag
Zeichnen
2 3
Frantzösisch Geometrie Zeichnen Artillerie
Zeichnen Geographie und Historie Fechten Rechnen Exerciren unter Gewehr Schreibenund
Mittag
Repetition Abend
Morgen
Gebeth
Gebeth
Abend
Mittag
Gebeth
Gebeth
1
Morgen
Frantzösisch teutscher Stilus Mathematiq.
Repetition
Catecheti- sation
Mittewoch
2 3
Tantzen Exerciren unter Gewehr
Mittewoch
Geographie
Tantzen
Mittag
Repetition Abend
Gebeth
Morgen
Gebeth
Abend
Mittag
Gebeth
Gebeth
Morgen
Repetition
1
Teutsche Sprache
Zeichnen
Schreibenund Rechnen Zeichnen Fechten Schreibenund
Tantzen
Donnerstag
Fechten Frantzösisch
Donnerstag
Zeichnen
2 3
Französisch Geometrie Zeichnen Artillerie Catechismus Frantzösisch
Geographie und Historie
Mittag
Repetition Abend
Gebeth
Morgen
Gebeth
Abend
Mittag
Gebeth
Gebeth
Morgen
1
Repetition
Catechismus
Rechnen Exerciren unter Gewehr
Freytag
Exerciren unter Gewehr
Morgen 2 Christenthum teutscher Stilus Frantzösisch Mathematiq. 3 Gebeth
Catecheti- sation
Freytag
Tantzen
Tantzen
Mittag
Repetition Abend
Abend
Gebeth
Mittag
Gebeth
Gebeth
Morgen
Repetition
1
teutsche Sprache
Zeichnen
Schreibenund Rechnen
Tantzen
Urlaub umihr Kleydung in Ordnung zu bringen
Sonnabend
Frantzösisch
Sonnabend
Zeichnen
2 3
Morgen Fechten Planen har faaet Kgl. Approbation den 10. Novbr. 1741. Gebeth Mittag Französisch Geometrie Zeichnen Artillerie
Zeichnen Geographie undHistorie
Artillerie
Repetition Abend
Abend
Gebeth
Mittag
Gebeth
Gebeth
Morgen
Repetition
Gottwolt Adolph von Nostitz. 3
18
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
Disse Ulemper vil kunne hæves, 1 . ved at der gives samtlige Lærere Befaling om ved Udførelsen af de Hverv, de har paataget sig, nøje at underkaste sig Chefens Bestem melser og nøje at udføre de dem paahvilende Pligter, 2 . ved at der til Fordel for den kongelige Kasse indeholdes et forholds mæssigt Beløb af deres Gage som Bøde for forsømte Timer og 3. ved at gøre dem bekendt med, at de eventuelt ved Uefterrettelighed og Forsømmelighed vil forspilde deres Stillinger ................. Det vil være nødvendigt ved Valg af Officerer til Tjeneste ved Akademiet nøje at undersøge, om de paagældende besidder de for denne Tjeneste nødvendige Kvalifikationer, navnlig 1 . at de er sædelige, taalmodige, utrættelige, flittige og yderst aarvaagne og paapassende i alt vedrørende Kadetternes Opdragelse, Økonomi, gode Opførsel og Flid, og 2 . at de nogenlunde har Forstaaelse af det, der skal læres Kadetterne, saa at de kan raade og hjælpe og medvirke ved Opnaaelsen af Ende- maalet, som er Kadetternes Dygtiggørelse til Deres kongelige Majestæts Tjeneste.« Indstillingen, der krævede en Merudgift til Lærerhonorar af ialt 353 Rdl., fik allerhøjeste Approbation den 10. Novbr. 1741. Som det ses af Indstillingen, er Fagene Geometri og Trigonometri op tagne allerede inden 1741. Der er uden Tvivl fra første Færd ved Under visningen i Fortifikation givet nødvendige Oplysninger om de matematiske Sætninger, der har været Brug for i dette Fag. Blandt de Fremskridt, der naas ved de nye Bestemmelser, er Inddelin gen i 3 Klasser sikkert det vigtigste. Allerede før 1730 — kongelig Reso lution af 20. Novbr. 1723 — var Kadettallet nedsat fra 100 til 50. Ved de 50 Kadetters Inddeling i 3 Klasser fik Læreren i hver teoretisk Undervis ningstime kun c. 15 Elever, hvilket maa siges at være et passende Tal. Hvor vidt Tilgangen af Kadetter er bleven væsentlig bedre, er tvivl somt. Officerer o. 1., hvis Sønner kunde optages, sad stadig i meget smaa Kaar. De kunde ikke, selv med deres bedste Villie, ofre ret meget paa deres Børns Opdragelse og Undervisning. Ja, ikke sjældent var Kaarene i Officers hjemmene saa trange, at Kadetakademiet, vistnok med stiltiende allerhøjeste Billigelse, for at lette Hjemmene optog Drenge, der var meget langt fra at fyldestgøre de Krav, der egentlig burde stilles. Optagelsesbestemmelserne reguleres da ogsaa paany ved en kongelig Anordning af 30. Marts 1757, der fastslaar,
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
1 9
1. at der kan optages Sønner af tjenstgørende Officerer o. 1. og af brave afskedigede Officerer, der er gaaet af paa Grund af Svagelighed med eller uden Pension, 2 . at Indmeldelsen skal finde Sted, naar Sønnen er mellem og at der ved Indmeldelsen skal medgives Attester indeholdende Oplys ning: Om hans Fødselsdag, om han er født i Ægteskab, om hans legem lige Udvikling og Vækst, om hans aandelige og legemlige Sundhed, om han med tilfredsstillende Resultat har faaet Undervisning i Læsning, Skrivning, Regning og Kristendom. 3. Ved indtrædende Vakance optages den første af de indmeldte, som er mellem 11 og 13 Aar, saafremt han er sund, tilstrækkelig kraftig og duelig i Læsning, Skrivning og Regning. De indmeldte, der ikke optages i Kadetakademiet, kan ansættes ved Regimenter med menigs Traktement og avancere til Underofficer og derefter til Officer, hvis de er egnede. Denne sidste Bestemmelse er for saa vidt mærkelig, som den skaber en Konkurrence, der kunde forudses at ville blive og i Virkeligheden ogsaa blev til Skade for Kadetakademiet, hvor Lysten hos Kadetterne til at ar bejde med Flid og Omtanke i høj Grad dæmpedes, ved at Volontærer ved Regimenterne uden synderlige Kundskaber naaede Officersgraden inden deres jævnaldrende blandt Kadetterne. Rekruteringen af Officerer til Rytteri og Fodfolk ad andre Veje end fra Landkadetakademiet er foregaaet til op først i det 19. Aarhundrede, ja er vel egentlig først helt ophørt henimod Midten af det 19. Aarhundrede. Udover Inddelingen i 3 Klasser og deraf følgende forbedrede Under visningsforhold har Bestemmelserne af 1741 vistnok ikke havt varige For bedringer til Følge. Det kunde synes mærkeligt, at Faget Krigskunst eller i hvert Fald Taktik ikke er optaget blandt de teoretiske Fag. Det forklares ved, at Fæstningskrigen i de Tider efter den Indflydelse, Vauban og Coehorn havde udøvet, var kommen til at spille en meget stor Rolle. Faget Forti fikation med Tilbehør var det allervigtigste militære teoretiske Fag, medens Taktiken indøvedes praktisk ved Eksercits efter de gældende Eksercerregle- menter. Krigskunsten er selvfølgelig ikke under Fortifikationen doceret i en saadan Udstrækning, at der paa dens forskellige Omraader gaves de vordende Officerer et tilstrækkelig solidt Grundlag for Selvstudium endsige de nødvendige Forudsætninger for at gøre Fyldest i højere Stillinger. Kadet- detterne, ogsaa de ældste af dem, var for unge og umodne til at kunne faa tilstrækkeligt Udbytte af en Undervisning i Krigskunstens højere Dele, og der fandtes rimeligvis heller ikke ret mange Officerer, der evnede at give
8 og 12 Aar,
20
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
en saadan Undervisning. Men var der saaledes end Grunde for Fagets stedmoderlige Behandling, saa var det lige fuldt en stor Mangel ved Offi cersuddannelsen her hjemme, at der ikke sørgedes for at bibringe i hvert Fald en Del af Officererne den alsidige Indsigt i Krigskunsten, som Officerer i højere Stillinger ikke kan undvære. Det er først hen mod Aarhundredets Slutning, at der udvises alvorlige Bestræbelser for at faa denne Mangel afbødet. En anden stor Mangel ved Officersuddannelsen er det endvidere, at der ikke er truffet nogen betryggende Ordning af Uddannelsen af Officerer til Artilleriet og Ingeniørkorpset. Disse Korps fik enkelte Officerer fra Land kadetakademiet og tillige nogen Tilgang af Officerer af Fodfolket. I øvrigt maatte Artilleri- og Ingeniørofficererne ved privat Studium selv skaffe sig den teoretiske Uddannelse, de behøvede. Nogle skaffede sig den ved Op hold i Udlandet. Navnlig i Frankrig var der for længst oprettet Artilleri skoler, som gav Undervisning i Matematik, Algebra, Integral- og Differential regning, Kemi, Mekanik, Hydraulik, Krigsbygningskunst, Maskinvæsen, Kanon støbning, Parktjeneste, Kaarttegning og praktisk Brug af Skyts i Felten og i Fæstningsoperationer. I Wien var i 1717 oprettet et Ingeniørakademi til Uddannelse af Ingeniørofficerer. Med Undervisningsmidler — Bøger, Modeller, Instrumenter o. s. v. — har Akademiet fra Begyndelsen kun været tarvelig forsynet. Først efter- haanden skaffes saadanne til Veje. I en kongelig Anordning af 30. Marts 1757 stilles der Pengemidler i Udsigt til Anskaffelse af forskellige højst nødvendige Ting, som man antagelig hidtil har savnet. I Anordningen be stemmes, at Midlerne til Anskaffelse og Vedligeholdelse af en Del Inventar m. m. skal skaffes 1. af de for tildelte Karakterer eller Titler indkomne Penge, 2 . ved at der for hver Reichsthaler, der aarlig udbetales i Gage til Officerer o. 1., fradrages 1 Schilling dänisch til Fordel for Kadetkompagniets Kasse, 3. ved en Afgift paa 1f2 pCt. af de Beløb, der medgaar til Leverancer til Hær, Fæstninger, Arsenaler og Regimenter, 4. af Beløb indgaaede for Tildeling af militære Charger til Officerer eller andre. Af det overskydende af disse anviste Pengemidler kan en Del anvendes til Anskaffelse af en Bogsamling, af mekaniske Instrumenter og til Udførelse af Eksperimenter i Fagene Artilleri og Fortifikation. I 1759 — Skrivelse af 18. Novbr. fra Overkrigssekretæren — anskaffes til Landkadetkompagniet følgende Bøger*):
*) Originalens Stavemaade er beholdt.
21
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
1. Die hällische Bibel
...........................................................
i 50 Eksemplarer.
2 . Pontoppidans Katechismus 3. Gieses tyske Gesang-Buch
............................................... .............................................
i 50 i 50
—
—
4. Kleins danske
—
i 50
—
5. Grammaire de Pepliers
.....................................................
i 50 _____ _
6 . Ordnung des Heyls von dem Herrn G ie s e ................ i 50
—
7. Hübners bibelske Historier
............................................ i 20 _____ _
8 . Wollfens Uddrag af Begyndelsesgrundei Matematik i
35
— —
9. Gusdem Tabula Sinnum et Tangentium ... .. .... .. .... . i 6
10 . Langens latinsk-tysk Grammatik 1 1 . Anchersens latinsk-dansk Grammatik
i 17
—
i 17
—
12 . Cellarii Liber Memorialis 13. Cornelius Nepos 14. Les Fables d’E s o p e 15. Dictionair des Passagers 17. Zopfens universal Historie 18. Gottscheds Philosophie 19. Amusemens Philologiques 16. Büschings Geografi
i 35
—
i 15
—
i 35
....................................
•
i 6
i 18
—
i 15 i 25 i 15
—
—
—
20. Epistolæ Cucronis von Ungnadeextract
i 15
—
Den kongelige Anordning a f 3. Marts 1757, der berører de fleste af Akademiets Anliggender og søger at raade Bod paa forskellige af dets Mangler, indeholder bl. a. ogsaa følgende Bestemmelser: Ved Indtrædelsen paa Akademiet medbringer Kadetten en Del Beklæd ningssager som Linned, Strømper, Sko m. m. Ved Akademiets Foranstalt ning faar han de nødvendigste Bøger, Overmundering og aarlig en Del Underbeklædning, Rengøringsmidler, Skrive- og Tegnematerialier o. lign. For hver Kadet skal Akademiet anskaffe en Seng med Sengetøj (Straa- sæk, ordinær Madras, uldent Tæppe, rund Hovedpølle, Hørgarnslagener) og en Lysestage med Lysesaks. Til hvert Kammer skal det anskaffe en Tin- vaskekande med Underfad og for hver Seng en Natpotte og et langt Haand- klæde, der ombyttes med et rent en Gang hver Uge. Sengelagerne ombyttes med rene en Gang hver 4. Uge. Særlige Sygeværelser skal indrettes. Til at besørge Vask, Sengeredning og Rengøring af Kamrene samt Reparation af Kadetternes Lintøj og Strømper skal antages 4 Kvinder. Til Opvartning paa Sygestuerne og til Kæmning af Kadetterne med Kamme skal endvidere fra Garnisonsregimentet udtages 3 gamle, gode, brugbare menige.
2 2
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
Af den hver Kadet tilkommende Gage — 60 Rthl. aarligt — skal til Forplejning fradrages 7 1/3 daglig, o: 4 Rthl. 32 1/3 maanedlig og, hvis han kommer paa Sygestue, yderligere 4 1/3 daglig. Foruden Officererne ved Kadetkompagniet skal Akademiet have føl gende Lærere: 1 i de matematiske Fag, 1 i Artilleri, der forener grundig Teori med tilstrækkelig Praksis, 1 fransk Sprogmester, 1 Tegnemester, 1 Skrive- og Regnemester, 1 Dansemester, 1 Fægtemester og 2 »theologiske Studiosos«, af hvilke den ene fornemmelig skal undervise i Kristendom, i Latin og i Brevskrivning i det tyske og det danske Sprog, den anden i de forskellige Grene af de skønne Videnskaber. Til de Pengemidler, der tidligere har været til Raadighed, føjes 1690 Rthl. aarligt, saa at Akademiet fremtidigt kan raade over i alt 9253 Rthl. aarligt. Kongen forudsætter, at Kadetkompagniets Chef giver saadanne For skrifter for den indre Tjeneste ved Kompagniet, at der ved disses Efter levelse ikke alene opnaas en anstændig Omgang mellem de unge Mennesker indbyrdes, men ogsaa en passende Ordning af og Orden ved deres Spisning. Nogle Kadetter med Anlæg for Ridning skal have Undervisning i Rid ning; de af dem, der har særlige Anlæg, skal have Ekstraundervisning og forblive ved Kadetkompagniet længere end ellers, dels for at opnaa større Ridefærdighed, dels for i øvrige Fag at faa indhentet, hvad der maatte være forsømt ved deres Optagethed af Ridningen. Der skal til Fremme af Orden og Subordination blandt Kadetterne strengt iagttages samme Disciplin ved Kadetkompagniet som ved Regi menterne. Kongen formaner Officererne ved Kadetkompagniet til at vise Iver i Fuldbyrdelsen af Majestætens Bestræbelser for de unge Menneskers Vel og til at interessere sig varmt for de unge Menneskers Undervisning. Det bestemmes endelig i Anordningen, at der ved Akademiet skal hol des Forelæsninger i matematiske Fag for Garnisonens Officerer og Officers aspiranter af Underofficersgrad og at de, der savner Forudsætninger for at have Nytte af disse Forelæsninger, om Formiddagen kan overvære Kadet ternes Undervisning i Aritmetik og Geometri. Som sædvanligt i de Tider varede det temmelig længe, inden den kongelige Anordning var omsat i Handling. Muligen har det knebet noget at gøre de til Bestemmelsernes Gennemførelse nødvendige Pengemidler dis
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
2 3
ponible. Det ses af en Beskrivelse af Akademiets Forhold, fremsat i Tids skriftet Minerva i 1786 af W. H. F. Abrahamson, Kadet m. m. fra 1757 til 1763 og Lærer ved Akademiet fra 1780 til 1810, at Forholdene ikke er væsentlig bedre i de første 3 Aar efter Anordningens Fremkomst. Det er først efter Oberst Gudes Ansættelse som Chef for Akademiet i 1760, at der kommer Fart i Reformerne. Abrahamson skildrer Tilstanden, som han har iagttaget og oplevet den 1 Aarene 1757—60 og gør dernæst ligeledes efter Selvsyn og Selvoplevelse Rede for de af Gude gennemførte Forbedringer. Landkadetterne var den Gang tilligemed Søkadetterne indkvarterede i Bygningen paa Hjørnet af Bredgade og Akademigade (Operabygningen). I hvert Sovekammer laa efter Kammerets Størrelse 4 2 i hver Seng. Sovekamrene saa vel som de Værelser, der benyttedes til Ophold om Dagen, var kun meget tarveligt udstyrede med Inventar. Paa hvert Værelse fandtes et Par Borde af groveste Slags og et Par Jernlyse- stager, desuden 1 Taburet for hver Kadet. Vaskekar o. lign. var grove Ler kar, følgelig ofte stærkt skaarede. Da Tilsynet med Paaklædningen ikke var tilstrækkeligt, var Kadetternes daglige Klæder al Tid slemt forrevne. Lintøj manglede de fleste; det, der havdes, var skødesløst holdt. Middags maden, der indtoges samlet, var upaaklagelig, men utilstrækkelig til Mæt- telse. Andre Maaltider indtoges uregelmæssigt efter hver enkelts Forgodt befindende. Hver 5. Dag fik hver Kadet et Brød, som han skulde opbevare i sit eget Gemme. Man saa da Brødstumper, Smør (som i skillingsvis køb tes paa Papirslapper) og Ost blandet med Haartælle, Kamme og deslige flyde alle Vegne. Ordentlige Spiseredskaber fandtes ikke; en gammel aldrig af tørret Tinske og en Foldekniv var al sømmelig Velstand. Ikke Halvdelen af Kadetterne besad denne Velstand. Forrevne, halvt barbenede, ilde toede, værre kæmmede og vrimlende af Utøj rendte de fleste omkring. Kamrene saa ud som gamle Musketervagter. Alle Smudsighedens Farver glinsede paa Væggene, som Kalken paa hundrede Steder var stødt af; Bordene var ækelt snavsede; forrevne Klæder og forslidte Sko flød alle Vegne. Den megen Urenlighed voldte Sygdomme, navnlig Hudsygdomme, der ved den i saa mange Henseender uheldige Ordning med plantedes fra den ene til den anden. Der var dem, der plagedes i med Udslet og først efter de Gudeske Forandringer befriedes derfor. Med Urenligheden fulgte ogsaa slette Sæder. Skældsord og Eder hørtes af hvers Mund. Der gik ikke en Dag, uden at man saa Kadetter i Slagsmaal med
— 12 Kadetter, som Regel
2 Kadetter i hver Seng for
6 Aar
2 4
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
forpjusket Haar og med blodige Ansigter og Klæder. Følelsen af Ære og Velanstændighed var saa svag hos de unge Mennesker, at mange af dem begik Handlinger, som ikke ret vel kan fortælles. Et Nutidsmenneske maa jo forbauses over, at Tilstande som de be skrevne har kunnet bestaa paa en Opdragelsesanstalt, der i de berørte Hen seender burde have været en Mønsteranstalt. Ved Bedømmelsen af dem bør det vel erindres, at de bestod i en Tid, hvor Slagsmaal og Skænderi var dagligdags Ting, hvor Sansen for Orden og Renlighed i Almindelighed kun var ringe og Midlerne til Opretholdelse af gode hygiejniske Forhold stod langt tilbage for Nutidens. Alligevel maa det være berettiget at sige, at Forholdene ikke var, som de burde og kunde have været, og som de efter Abrahamsons Vidnesbyrd blev i Løbet af Oberst Gudes første Chefstid. Ved hvilket Tryllemiddel opnaaede da Gude i Løbet af kort Tid at hæve Akademiet op af den Raahedssfære, det havde levet i de første 50 Aar af sin Tilværelse? Var han en særlig haard og streng Mand, der kuede sine undergivne og indgød dem Frygt? Det Indtryk faar man ikke af Abra hamsons Vidnesbyrd. Dette indeholder en Udtalelse, der aabenbart er den bærende Tanke i alle Gudes Bestræbelser: Han viste os, at han havde i Sinde at gøre tænkende Mennesker a f os. Dette er Gudes Kongstanke, og det er hans store Fortjeneste ikke alene at have tænkt den i en Tid, der var den imod, men ogsaa at have ført den ud i Livet. Gudes første Bestræbelse maatte gaa ud paa at gøre Kadetterne føl somme over for andre Argumenter end de slaaende, ikke alene i deres For hold over for deres foresatte, men ogsaa over for hinanden indbyrdes. Her til krævedes en vis Form, egnet til at afværge øjeblikkelige Haandgribelig- heder ved de mange Interessemodsætninger, der opstod. Han forbød da Kadetterne at sige »Du« til hinanden og bestemte, at de skulde tiltale hinanden med »De« og »Monsieur«. Lederen af Jansen- isternes berømte Skole i Port-Royal i Paris i første Halvdel af det 17. Aar- hundrede havde truffet den samme Bestemmelse for sine Elevers Vedkom mende. At Gude har vidst noget herom, er dog lidet sandsynligt. Derimod er det ikke usandsynligt, at han har vidst Besked om de af den berømte czechiske Pædagog Comenius paa 30-Aarskrigens Tid i forskellige Værker fremsatte Tanker om Opdragelse og Undervisning. Comenius opholdt sig nogen Tid i Sverrig, hvor han af Oxenstierna blev opfordret til at udarbejde en Bog om Undervisning. Nogle af hans Bøger var allerede i det 17. Aar- hundrede oversatte paa Dansk.
25
L a n d k a d e t a k a d e m i e t
Den givne Bestemmelse suppleredes med, at Kadetterne i den yngste Klasse skulde vise Ærbødighed over for Kadetterne i den ældre, og at de sidste fik Beføjelse til i fornødent Fald at irettesætte de yngre. Det for bødes tillige Kadetunderofficererne at lægge Haand paa Kadetterne, medens de i øvrigt fik en udstrakt Myndighed over dem. Slagsmaal og Raaheder straffedes alvorligt. Disse Bestemmelser og Foranstaltninger frugtede. Den alt for store Familiaritet mellem Kadetterne hørte op, og en sømmelig Omgangstone skab tes efterhaanden. Gude indbød ofte Kadetterne, nogle faa ad Gangen, til sit Bord. De mødtes her ikke alene med Høflighed, men med stor Venlighed og Fortro lighed af Gude og hans Hustru. De havde Lov til at spørge, svare og gøre Indvendinger og kom hurtigt til at holde af Gude, »den gamle herlige Mand, der talte til dem af sit Hjertes og sin Erfarenheds Fylde og gav dem Leve regler og Studieregler«. Deres hyppige Samvær med Gude, ikke alene i hans Hjem, men ogsaa i Informationssalene, satte Tanker i Bevægelse hos dem og førte til en kendelig Forfinelse i deres Sæder. Men ikke alene ved personlig Paavirkning, ogsaa ved mange Foranstaltninger til Renlighed, Ved ligeholdelse og Forbedring af deres Beklædning, Værelser, Maaltider m. m., bestræbte han sig for at skabe en tilfreds Stemning blandt dem og at give dem Smag for Orden og Hygge. Alt dette lykkedes saa vel, at — som Abrahamson skriver — man fik Lyst til sit Kammer, Lyst til sin egen Per son og begyndte et nyt Liv i al Ting; vi kendte os hartad ej selv; paa os, omkring os var nu alt rent og net; af den gode Føde trivedes vi herlig, især da Gude opmuntrede os til alle Lege, som er forbundne med Legems bevægelse; efter det første Aars Forløb var der ikke tre af os 54, der pla gedes af Udslet, og ogsaa disse blev snart hjulpne. Jævnsides med at reformere paa det praktiske Kadetlivs Omraader ret tede Gude sin Opmærksomhed paa Indførelsen af Forbedringer ved den teoretiske Undervisning, der vel nok var en Del bedre end i Akademiets første Aar, men ikke desto mindre lod grumme meget tilbage at ønske. Det hændte endnu, at der paa Akademiet kom 1 1 —12 Aars danske og nor ske Drenge, som næppe kunde stave taaleligt i en dansk Bog. Tysk be nyttedes stadig som Undervisningssprog. Det var, siger Abrahamson, baade til Ynk og til Latter at se de stakkels Børn sidde og stave og gætte sig frem i en tysk Forklaring, som de maatte lære udenad Ord til andet. Nogle sad i nederste Klasse i 6 Aar og lærte alligevel næsten intet. Klassen var jo den talrigste, da langt de fleste af de nyoptagne sattes her, saa Arbej- 4
Made with FlippingBook