OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

80

K IL D EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

de berømte „Kaffemøller“, hvormed man lod sig „male“ ud til Dyrehaven; oprindelig forstod man dermed de stive Bøndervogne med løse, primitive Agestole og store Hjul, der med en Lyd, som min­ dede om en Kaffemølle, skar dybt gennem det knasende Sand. Det var anstændigere at køre paa Holstenskvogn end med disse Bøndervogne. Bøn­ derne fra Omegnen, der fra gammel Tid havde Ret til at drive Kaperkørsel i Kildetiden, holdt især uden for Østerport, og Befordringen var billig; omkring 1830 kostede det 12 til 20 § Personen — naar der da ikke var altfor stærk Efterspørgsel, thi saa steg Taksten til det dobbelte — , medens en Hyrevogn, naar man tog den i Byen, kom paa 5 til 8 Rdlr. Skovgæsterne kom lige saa hyppigt gennem Nørre­ port som gennem Østerport; Ruten gik da over Nørre­ bro og St. Hans Torv, ad Nørre Allé og Lyngbyvej, og videre ad Bernstorffvejen efter en Frokostrast i Lundehuskroen; siden blev Ruten ad Farimagsvejen til Østerbro og Strandvejen almindelig. Ved Nørre Allé og (senere) ved Farimagsvejen var der Holde­ pladser for Bøndervogne ligesom ved Trianglen. Disse Kildevogne med deres blandede Selskab frembød et Skue, der nok kunde vække Munterhed; men allige­ vel — den Satyrikus, der i Skilderiet (1821) i Smol- lettsk Stil gjorde sig lystig over de svedende og til­ støvede Mennesker, havde dog vist en lidt for frodig Fantasi: „Den ene har saa lange Ben, at han i sin For­ legenhed dermed lader dem hænge ud ad Vognen; den anden, hvis Sæde er gaaet itu, ligger med Hove-