OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

74

K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

bakkerne ved Strandvejens Lystgaarde. En Indsen­ der i Politivennen bad Lystgaardsejerne sætte nogle Bænke uden for, „NB. til at sidde og hvile paa og ikke til Sælgekoner med deres Kurve og Mælke- Vand-Potter der at tage Stade“. Var Maalet naaet, blev Borde og Bænke snart besat, de fleste Skov­ gæster lejrede sig i Græsset. Nogle omvandrende Musikanter sørgede for Underholdningen, hist og her hørtes ogsaa en munter Sang, og ved Solens Ned­ gang begyndte man at sætte sig i Bevægelse hjemad. Senere blev disse Udflugter til Charlottenlund hyp­ pigt en Station paa Vejen til eller fra Dyrehaven; der opsloges Traktørtelte (i 1820 var der otte for­ uden Skovløberhusene), der var Dans og Musik, til- sidst ogsaa harpespillende Skønjomfruer (i Madam Lardellis og Kehlets Telte) og et utvungent Folkeliv af et vist borgerligt Præg — mindre broget og min­ dre løssluppent end Livet ved Kilden. Dyrehavens magre Aar var nemlig blot en Over­ gang. Efter de trange Tider, der havde afsluttet Dyre­ havens Guldalder, fulgte en saare skøn Renaissance. Det vil dog næppe være formaalstjenligt at gaa for dybt ind paa denne Periode, og navnlig ikke frem­ drage Enkeltheder i nogen stor Udstrækning, thi Enkelthederne var væsentlig de samme som tidligere i Kraft af Dyrehavens hele konservative Tilsnit. Dyrehavsturene i den sidste Snes Aar af Frederik den Sjettes Tidsalder er tillige almindelig kendte; et Utal af Memoireforfattere har skildret disse hygge­ lige, spidsborgerlige Udflugter i det grønne.