OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

67

MEKAN ISKE KØRETØJER, GYNGER

Her kan I kiøre, Allersombedst, Uden Hest.

I kan selv være Hest. Indretningen er huul. I dreier et H iul, Saa kiører I til, Saa m eget I vil. Det er for Penge at spare, I denne Tid, Da H esten e er rare.

Meningen er ganske klar — der kan hverken være Tale om Gynge eller Karrusel. Dyrehavens Gynger har Oehlenschlager foreviget i den dejlige Gyngesang. D isse mærkelige Indretnin­ ger, som Digteren hyller i saa poetisk et Klædebon, hørte til Dyrehavens mest attraaede Nydelser; det var oprindelig en russisk Almueforlystelse. Luxdorph saa allerede 1788 „de nye Mølle-Gynger“ i Dyrehaven, i 1790 fandtes i Aftenposten en Gyngesang i Drikke­ visesmag. Alverden kendte disse lodret roterende Gynger, og at det er dem, Oehlenschlager sigter til, er uden for al Tvivl. Gyngens „Stole“ var snart „ved Blomsterbed“, snart „over Egens Top“, men fulgte bestandig hinanden som Møllevinger eller — med et smukkere Billed — som Timerne i Døgnets Kredsløb: Under Spil og Klang Vore Stole gaae, Med Tim ernes Gang, H inanden bagefter, A f alle Kræfter, Uden at naae.

5*