OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

40

K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

fundets Klasser, men var begrundet i en Skala af forskellige Følelser, afstemt efter de forskellige Sam­ fundslags Intelligens og Naturel. Der var den rent historiske Følelse af noget overleveret, gamle Min­ der, der var værd at opretholde; nogle satte Pris paa den ejendommelige Mystik, der trods alt yderst ude i Periferien satte sit Præg paa Kildelivet; andre yndede Gøglet og den lette Sommerfornøjelse; nogle tog det helt alvorligt, andre morede sig derover med en vis Ironi og Overbærenhed eller glædede sig over det lystige og maleriske Folkeliv. Atter andre kom der blot for at se og ses, eller fordi de yndede Opholdet i den grønne Skov, Bægerklangen og de smukke Piger. Kun den unge Digter forstod at sam­ menfatte det hele og give det poetisk Udtryk. Men nu Enkelthederne, Dyrehavens Kunstnere og alle dens Seværdigheder, vilde det være Umagen værd at opholde sig ved dem? Næppe i nogen særlig vid Udstrækning. Uden større Vanskelighed vilde det være muligt fra midt i 1790’erne at give en nogenlunde fuldstændig Liste over dem alle med samt deres skønne Kunster og Rariteter; men det vilde blive et højst broget Selskab, og for de aller­ flestes Vedkommende vilde det være ufortjent, om deres Bedrifter skulde bevares for Efterverdenen. Hist og her støder man dog paa et Navn, der fan­ ger Interessen og et Kulturtræk, som det lønner sig at optegne. Blandt Dyrehavens bekendteste Kunstnere staar James Price, der første Gang optraadte i 1795, men