OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

232

HENVISNINGER OG TILLÆG

skuer 1800, 50-51; Hof- og Stadsrettens Skifter (LAS.) 1804, Prot. 6, Nr. 30; Fonden ad u. p.: Kgl. Resol. 1804, Nr. 30, 1806, Nr. 1, 1810, Nr. 15, 26, 31, jvfr. Skild. 1811, 43. Om Grosch se ogsaa: B. 1803, 907, 1221. — S. 143. Deutsche Biographie XXXVII, 139; B. 1819, 4067, 4099; B. 1820, 634, 1921 („Ew. Maj. hatten“, skrev Cornelius Suhr til Kongen, „die Gnade mir mündlich die Erlaubniss zu ertheilen, meinen Aufenthalt hieselbst zur Vorzeigung meiner Panoramen auf beliebige Zeit zu wählen“); Skild. 1819, 84, 101; Adr. 1820, 35; Rahbeks Erindr. III, 267. — S. 144. Jerw itz: R. 1824, 527, 844, 1338; Adr. 1824, 135; Bibi. Dan. I, 1108. Fischer og Otto: R. 1826, 554; R. 1827, 911; Plakat i KBK. (Danske Katal. 17, S. 259); Adr. 1828, 37; Kjbhp. 1828, 37. Otto var Hannoveraner. Lehmann: R. 1828, 824; Dagen 1828, 288, 298, 1829, 4, 28; Kjbhp. 1828, 76, 103. Schneggenburger: R. 1828, 892; R. 1829, 157, 280, 531; Kjbhp. 1829, 30, 81; Dagen 1829, 83, 103. Giøs: R. 1833, 12; B. 1833, 1424-25; Kjbhp. 1833, 34. Sattler: Wurzbach, Biogr. Lex. des Kaiserthums Oesterreich, XXVIII, 272 ff. (Her anføres den mær­ kelige Efterretning, at Sattler, der var Æresborger i Salzburg, i Norge fik Diplom som „fri Borger af den skandinaviske Halvø“ ; det norske Rigsarkiv har paa Forespørgsel erklæret, at det ikke kan have sin Rigtighed). — S. 145. R. 1834, 248; Kjbhp. 1834, 100, 111, 178; Skild. 1834, 69. — Foruden de nævnte Panora- mer, der synes at have vakt størst Opsigt, vistes ogsaa en Række andre. — S. 146. „Hvem kommer paa Kunstkammeret?“ spør­ ger Rahbek, „at se paa det Brød, der er blevet til Sten, og de tolv Børn, og de mange Dyr og Fugle, og alle de Skilderier! Hvad bryder det en Københavner? Ser han nogentid paa noget Maleri, uden dem af Steinmanns, eller Süsz og Kunz’s Fabrik [Spillekortfabrikanter, „Holmblads Billedbog“, vilde Rahbek have sagt i vore Dage], og saa højt, sit eget Portræt, og sin Ko­ nes maaske, for at fortælle hende, hvor smigret det e r? “ (Rahbek, Den danske Tilskuer 1798, 71). — Ramdohr, Studien auf einer Reise nach Dännemark (1792), 186 f.; Forord til Fortegnl. over Salonen 1794; Skild. 1804, 45, 1805, 49, 1818, 27, 28; Nyeste Morgenpost 1828, 29-30. — Af private Malerisamlinger i Kbhvn. var Grev Moltkes og den Spenglerske Samling indtil Aar 1800 de mest betydelige. Efter Aar 1800 kom Konsul Hans WesPs til. Til Konsul WesPs Samling kunde man faa Adgang ved at melde sig; unge Kunstnere studerede der; Moltkes var den ene­ ste Samling, der (fra 1804) egentlig var aaben for Offentligheden. Private Samlinger af Naturalier, Konkylier og „Kunstsager“ varder i den sidste Del af 18. Aarhundrede adskilligt flere af, baade Spengler og Moltke samlede tillige paa Naturalier — eller ret­ tere: de samlede paa Naturalier og Rariteter og tillige paa Ma­ lerier. (Jvfr. Haubers Beskr. af Kibhvn. (1783), S. 114 ff., Nyerups Kjbhvns Beskr. (1800), S. 349, og Angelins Underrättelser om Köpenhamn (1806), S. 70 ff.). — S. 147. Kjbhp. 1827, 62. — Om

Made with