OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

217

HENVISNINGER OG TILLÆG

139, 143; Rentek. kgl. Resol. 1749, 252; Reptek. danske Bestal- lingsprot. Nr. 13, S. 628; Helliggeist Kirkebog 1735, 12. Aug., Richters Dødsfald 1760-90. I de katolske Kirkebøger (LAS.) fin­ des andre Personer af Navnet B. — S. 11. I en Memorial til Oversekr. i D. Kane. af 17. Febr. 1748 udtaler Biskop Hersleb om den ene af Brinckmans Døtre, der gik over til Protestan­ tismen, at hun har „fra Ungdom haft Lyst til den Lutherske Religion, og er derover i Faderens Hus meget haardt trakteret; Bibel og Bøger, som hun hemmeligen har staalet sig til at læse, hende fratagne, og hun selv blevet hadet og ret forfulgt derfor af Forældrene“ (citerede Sjæll. Miss.). Greve: Kbhvns Huse og Ind- vaanere efter Branden 1728 (K. 1906), S. 231. — Kall’ske Saml. Fol. 34. — S. 12. Ibid. (Citatet fra dette Manuskript); Kort af Oppen i Raadst.; Vartov-Kilden beskrives hos Joh. Chr. Lange (Lære om de naturlige Vande, K. 1756) S. 61, 81, og kaldes her St. Hanses Kilde. — Citerede Verslinjer fra Gedichte auf den Thiergarten und auf die nicht weit von Bellevue darinnen befindliche Qvelle (i J. E. Schlegels Ugeblad Der Fremde XIV Stück, 6. Juli 1745). — S. 13. Der Fremde, anf. Sted; Lange, anf. Skrift, S. 63, 131. — Ordrup Kilde er vistnok den bekendte Kongekilde, der ogsaa kaldtes „Kræmmerkilden“ (jvfr. Lange, S. 64). — S. 14. Inskrip­ tionen citeret efter Lange; Gliemann siger i sin Beskr. over Kbhvns Amt S. 254, at Indskriften nu (o: 1821) er borte, men maaske tager han fejl. Lange kalder Kilden: Kirsten Pils eller Brinckmans Kilde, hos Pontoppidan (D. Atlas I, 524, K. 1763) kaldes den endnu Brinckmans Kilde. — Rentek.: Korrespon- dance-Prot. for Dyrehaverne og Fasanhaven 1751-70, S. 276 og 177, Sjæll. Renteskriverkontors kgl. Resol. 1806, Nr. 109 (RA.). — LAS. Kbhvns Amts Arkivs Journalsager 1765, Nr. 3209 (i Pakken med Breve fra Regimentsskriveren); Gliemann oplyser, at Blokken ved Vangede 1821 var forsvunden (anf.Skr. S. 267); Geogr. Tidsskr. V, 8. — S. 15. (Cramers Kildeinteriør). Billedet er gen­ givet efter et Træsnit i 111. Tid., Nr. 794 (1874). Originalmaleriet tilhørte Kunsthandler Joh. Aagaard og var den Gang saa ilde medtaget, at der paa mange Steder ikke var andet end Under­ malingen tilbage. Siden kom Billedet i Boghandler H .H . Lynges Besiddelse og paa Auktionen efter hans Død erhvervedes det af Frederiksborgmuseet, hvor det nu findes. Det er gengivet i Karl Madsens Kunstens Historie i Danmark, S. 126. Forinden Maleriet kom til Frederiksborg, formodentlig allerede mens Aagaard ejede det, maa det være restaureret, og ved denne Lej­ lighed er forskellige Enkeltheder gaaet tabt. Det hele Sceneri, selv som det har foreligget fra Kunstnerens Haand, tør iøvrigt næppe tages strengt historisk. Træerne i Forgrunden bærer Tav­ ler eller Plakater med Figurer, og paa tre af dem læses nu i Originalmaleriet: Silenus, Flora, Pan. Det er ikke meget sand­ synligt, at Kildens Omgivelser har været udsmykket paa denne Maade; Hjortegeviret over selve Kilden ser ogsaa mistænkeligt