OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

10

K ILD EFOR L Y STE LSER I DYREHAVEN

get egentligt Sagn kendes heller ikke, naar und­ tages den Lokal-Tradition (thi en saadan er det aabenbart), som er overleveret Efterverdenen gen­ nem et Par Indskrifter, der senere kom til at staa over Kilden. Først fra Aarene omkring 1730 kan man følge dens Historie. Paa dette Tidspunkt laa den øde hen og Vandet løb, hvor det bedst kunde. En kgl. Danse­ mester Henrich Brinckman var ved sine Spadsere­ ture i Dyrehaven stødt paa Kilden, syntes godt om Omgivelserne og besluttede at rense den op og sætte den i Stand. Dette skete 1732. En halv Snes Aar efter beskrives den saaledes: „Vandet haver sit klare Løb gennem en udhuggen Sten, hvorover er en anden indsat udi Banken med denne Inskription:

N aturen v iise r her, hvad godt den har i E ye, Da K ilden brød sig ud af h in e sk iu lte V eye.

K irstine P iil var den , som fandt det K ild e-V an d , 1583. Som b lev ved B rinchm an og ved G rev e sat i Stand. 1732.

Vandet falder dernæst udi en temmelig stor Kumme af Sten og af denne har den [o: Kilden] sin Gang under Jorden til den derved liggende Mose. For ved denne Kilde er som udi en halv Maane en liden Plads indheignet med brede Sten, ungefær en Fod høj fra Jorden, hvorpaa Folk kan sætte sig.“ Om de to Mænd, der ikke blot blev Kirsten Pils Kildens Fornyere, men de egentlige Ophavsmænd til, at den kom i Folkeyndest, vides kun lidet. Brinck­ man blev i Juli 1710 Danser ved den franske Trup