OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

210

OFFENTLIGT MASKEBAL

Moralen mere nøjeseende, mindre løssluppen. Da Knirsch i Febr. 1831 gav Maskebal paa Hotel d ’Ang­ leterre, havde han maattet stille to navngivne Mænd som Garanter for, at kun iordentlige og honnette P e r­ soner slap ind; den fremragende Læge, Prof. H e r­ holdt, var den ene af disse Garanter. Det var ad­ skillige Aar siden der var givet offentlige Maskerader i København; Publikum var trevent, først da Masken faldt, fik Munterheden Art. Knirsch gav af og til Maskerader i den sidste Del af Trediverne, men Maskelystigheden fra Aarhundredets Begyndelse sy­ nes at være forsvunden, og det var heller ikke mere det allerbedste Selskab, der gav Møde. De ejendommelige Jødemaskerader var hverken helt private eller helt offentlige. I Begyndelsen af Aarhundredet holdt Jøderne ved Purimsfesten aabent Hus for alle maskerede Personer, og de gæstfri Værter lukkede ikke blot Dørene op for deres Tros­ fæller. Gæstfriheden blev stærkt misbrugt, man tog sig Friheder ved disse Maskeballer, der grænsede til Uforskammethed. Læredrenge løb fra deres Værk­ sted og udrustet med et Stykke Papir for Ansigtet (Maske var der ikke Raad til) trængte de ind i Hu ­ sene, hvor der holdtes Fest. Disse Jødemaskerader satte en Tid lang Præg paa Hovedstadens Gadeliv i Fastelavnstiden; Skilderiet fortæller 1804, at man kunde „møde hele Flokke af saadanne maskerede, hvoriblandt Jomfruer med deres Fyre under Armen, som gjorde sig ret lystige“. Det mosaiske Bourgeoisi fandt det snart for broget og lukkede deres Døre i,