OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

202

OFFENTLIGT MASKEBAL

høje og lave, maa i disse første Aar af Aarhundre- det have haft en glubende Appetit paa Livet, og Ma­ skeballerne har aabenbart været anset for en sublim Form for Livsnydelse. „Iblandt de Forlystelser,“ skrev Kancelliet 1803, „som med Begærlighed attraas, har Maskerader i de senere Tider, enten for deres Ny­ hed eller fordi de i flere Henseender bidrage til Morskab, været Genstand for manges Ønsker.“ Gott­ fried Rau, der havde Auberge og Vinhandel i sin Gaard paa Kongens Nytorv (det senere Hotel d’Ang- leterre) vilde gerne imødekomme Publikum og an­ drog 1803 om at maatte holde offentlige Maskerader hver Vinter. Autoriteterne stillede sig ikke uvilligt, men havde visse Betænkeligheder. Fik Maskeballerne frit Spillerum, vilde de snart blive indført i alle Kæl­ dere og berygtede Huse, og Komplotter af Tyve, Falskspillere og andre Spitsbuber kunde husere un­ der Maskens Skjul. Staden savnede ingenlunde den Slags Godtfolk, end ikke de særlige Arter, der for­ nemmelig gror frem som Udvækster paa de moderne Kultursamfund. Til de farligste hørte „Damemæg- lerne“, der stiftede ømme Forbindelser. „Russetræk­ ke rne“ var mere uskadelige, skønt de minder om den Slags Eksistenser, der nu om Stunder benævnes Bondefangere; deres Forretning var (som Rahbek siger) „at anvise og anføre alle nykomne i Hoved­ staden“, navnlig Provinsboere. Maskeraderne kunde i givet Tilfælde blive en ideel Operationsbasis for den Art Medborgere. Man øjnede Faren og søgte at undgaa den ved at træffe den Bestemmelse, at Til

Made with