OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid
URBERGS FORESTILLINGER
173
række Haand til hans Forehavende. I Begyndelsen af August havde han været i Aalborg, Randers og Aarhus, og skulde endnu til Horsens, forinden han drog hjem til Hovedstaden og sin Teatergerning. Bifald havde han ikke manglet, men det havde skor- tet paa forventet Fordel, og han besluttede at gøre endnu et Forsøg i Hovedstaden. Han forstod, at Publikum tørstede efter at se et levende Væsen fare til Himmels. „Endnu har vi,“ kundgjorde Urberg i Begyndelsen af 1787, „her til Lands ej set nogen levende Skabning uden Vinger at gøre Luftrejser, og da jeg ikke tvivler om, at det jo vilde være det re spektive Publikum til Velbehag at bivaane et saa- dant Skuespil, saa bekendtgøres herved, at jeg Faste lavns-Mandag eller en smuk Dag i samme Uge fra den kongelige privilegerede Skydebane i Sølvgaden lader gaa op en levende Kat med en Luftmachine“. Da Forestillingen kom i Stand den 21. Februar, gik det endnu mere uheldigt end forrige Gang. Maski nen, der i et Bur medførte ikke en Kat, men en Hane, var aldrig saa snart kommen op i Luften, før den faldt ned i den lige overfor liggende Rosenborg Have. Heldigvis for Hanen var Buret forsynet med en Mekanisme af Staalfjedre, saa at Dyret kom i Frihed, naar Luftmaskinen landede. Den spadserede roligt ud, men den arme Urberg gik det værre; kun med Møje undgik han at blive stenet af Mængden. Han var nu Skive for alles Spot. I „Morgenpo sten“ maatte han føre en bitter Polemik med mis fornøjede Tilskuere, der endogsaa rev ham i Næsen,
Made with FlippingBook