OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

167

I KØBENHAVN

hed, især dem, der „rede paa magre Rosinanter med stumpede Haler, da disse uimodsigeligen bleve be­ tragtede som Væddeløbere“ — som det hedder i en „Fuldstændig og nøjagtig Beskrivelse“, der kom paa Bogmarkedet i Anledning af Hestevæddeløbene. De dyre Pladser synes ikke at have været fuldt besatte, men til Gengæld var der flere paa de billige, og udenfor var enhver Plads optaget, hvorfra det var muligt at se noget; Folk hang i Trætoppene og paa Mølletagene. I de følgende Aar var Arrangementet nogenlunde det samme. Væddeløbene holdtes hvert Aar i første Halvdel af September, og Interessen var i Begyn­ delsen usvækket; Konkurrencen var tilmed livligere. Endnu i 1835 indfandt Publikum sig i stort Tal, men i 1836 synes det at have været skralt nok, skønt Entreen var bleven billigere. Da Flaget faldt paa den kgl. Tribune den 10. September 1836 som Tegn paa, at Løbene for den Dag var til Ende, var det fore­ løbig forbi med Væddeløbene i Hovedstaden. I Juni 1840 toges de op paany, da Selskabet til Heste­ avlens Fremme henlagde de Væddeløb, der hidtil aarlig havde fundet Sted paa Slagelse-Banen, til Kø­ benhavn, maaske nærmest i Anledning af Kristian den Ottendes Kroning.