OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

159

I STRUENSEETIDEN

(4. og 6. Juni) blev den samme Parforcejæger Brun Sejrherre. Ved Efteraarsløbene (9. og 16. Oktbr.) var der udsat P ræmier for den hurtigste og den mest udholdende Hest; den første tog Brun, der hjem­ førte Prisen for tredje Gang, medens en ung Bonde, Jacob Jensen af Gentofte, tilkendtes den anden. Efter Struensees Fald fandt endnu et Væddeløb Sted, den 9. Juni 1772, men paa den udtrykkelige Betingelse, at det skulde være det sidste; Præmierne slugte nemlig for mange Penge. Ikke blot Kongen, ogsaa Enkedronningen, Arveprinsen og den lille Kronprins var til Stede, og det hele havde Karakter af en stor­ stilet Hof- og Folkefest, hvor Kongehuset solede sig i sin nys vundne Popularitet; Publikum havde fri Adgang. En Jagtjunker Rantzau sejrede i dette sidste Væddeløb, hvori deltog fjorten Heste i to Kvadriller, alle indenlandske. Samme Aar blev Pavillonen paa Fælleden nedbrudt og solgt ved Auktion. I det næste halve Aarhundrede var Hestevædde­ løbene helt glemt, først i Aarene omkring 1830 kom Ideerne om Hesteavlens Forbedring ved engelsk Fuldblod, og dermed Interessen for Konkurrenceop­ visninger, frem herhjemme. I det engelske Aristo­ krati havde disse Væddeløbssysler allerede i lange Tider optaget Sindene, i Danmark var det Hertug Kristian August af Augustenborg, der var Foregangs­ manden. Det var en Sag, der tydeligt laa ham stærkt paa Sinde, og han viste sig her, paa dette snævert begrænsede Felt, ligesom senere i det politiske Liv, da det kom til det store Opgør med Danmark, som