OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

149

AKADEMIETS AARLIGE UDSTILLINGER

staa langt borte, forstødt, og nøjes med et løst Side­ blik, og undertiden kom Publikum i altfor intimt Samkvem med de udstillede Skuestykker; „selv vel­ klædte Tilskuere,“ skrev Politivennen 1806, „synes mere at ville undersøge Malerierne med Lugten og Følelsen end med Synet.“ Som Aarene gik, afrundedes og tildannedes Aka­ demiets Udstillinger efter et mere kræsent Publi­ kums Behov, og for den blotte Nysgerrighed sattes der Bom ved at man fra 1811 tog Betaling for Ad­ gangen; allerede tidligere (fra 1807) tryktes der aarlig Fortegnelser over Kunstværkerne til de besøgendes Vejledning. Flere og flere Kunstnere tog Del i disse Fremvisninger, hvor dog Hovedstammen lige til 1821 var Elevarbejder. Fra dette Aar fandt Akademiets egne Medlemmer Vej til Apriludstillingen, som derved fik Præget af en aarlig Mønstring over den hjemlige Kunst, og under denne Form bestaar den endnu, om­ end Udstillingen i Tidens Løb er skilt fra Akademiet som en særlig Institution med sin egen Bygning. Forholdsvis sent fik den uddannede og fuldt fær­ dige Kunstner saaledes en aarlig tilbagevendende Lejlighed til at træde i Rapport til Publikum; tid­ ligere havde han ganske vist ikke været den helt foruden, men den faldt grumme sjældent ind. I Tiden 1769-1815 mægtede det danske Kunstakademi kun at foranstalte fire „Saloner“. De tre første var ude­ lukkende forbeholdt Arbejder af Akademiets Officia­ ler, Medlemmer og agreerede, til den fjerde fik og- saa et Antal Elever Adgang.

Made with