OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

146

GØGL OG KUNST

heldige Konjunkturer sankede Velstand paa deres oversøiske Forbindelser, havde vel Brug for Kunsten, men Nyttehensynet spillede en overvejende Rolle, den umiddelbare Glæde ved Kunstværket i sig selv kom i anden Række. Oftest drejede det sig om Po r­ trætter, sjældnere om Boligens Arkitektur og Dekora­ tion. Den naturlige Trang til at bevare sine kæres T ræk var den samme i Folkets bredere Lag, men her var Fordringerne til Kunsten kun smaa; en stor Del af Datidens Portrætter tør overhovedet ikke be­ hæftes med Navn af Kunst. I det store og hele var Tiden til ind i det nittende Aarhundrede lidet gun­ stig for Kunstens Fremme, selv om den havde en­ kelte Samlere og Kunstbefordrere at opvise, Mænd som Moltke, Hielmstierne og de Coninck, og Tran ­ gen til Udstillinger, Mønstringer over hvad Datidens Kunstnere formaaede, var næppe stærk ud fra rent kunstneriske Synspunkter. Mod Slutningen af det attende Aarhundrede viser en Recensent sig i Ny og Næ i Datidens litterære Tidsskrifter med nogle Bemærkninger om Akademiets Ekspositioner, og i Begyndelsen af det nittende er disse famlende For­ søg paa Kunstkritik naaet frem til Dagens Organer, navnlig „Skilderiet“, der havde et vist forstandigt Greb paa, ogsaa i denne Henseende, at retlede Publi­ kum; virkelige Kunstudstillinger kunde alligevel kun foranstaltes med mange Aars Mellemrum, og først fra Tiden omkring Galleriets Henflytning til Kristi- ansborg (1824) og den første egentlige Foraarsudstil- ling (1821) faar man Indtryk af, at Interessen for