OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid
141
g r o s c h ' s p a n o r a m a
modtaget denne første Eksposition med Bifald, men Besøget havde alligevel været knebent; Indtægterne strakte ikke til Fortsættelsen: selve Slaget paa Reden. Grosch gik da til Fonden ad usus publicos, en In stitution, hvorigennem Staten støttede det private Initiativ og fremmede kulturelle Formaal, være sig Kunst, Videnskab eller Industri. Direktionen fore slog, at der skulde ydes ham et midlertidigt Laan, men Kronprinsen, hvem Ideen og det nationale Mo tiv aabenbart tiltalte, resolverede (Marts 1803), at de 300 Rdlr., han fik, skulde betragtes som en Gratifi kation til Panoramamaleriets Udførelse. Slaget i Kongedybet den 2. April 1801 blev næste Eksposition, og med dette Rundmaleri genaabnedes Panoramaet i Juli 1803. Billedet skulde tænkes set fra Lynetten omtrent Kl. 11, da Defensionen indtil Charlotte Amalie var engageret; en Del af de engelske Skibe var posterede, andre endnu under Opsejling. Trods øjensynlige Anstrengelser slog Grosch’s Pa norama-Ide i det hele ikke rigtig an; han savnede (for at bruge hans egne Ord) „Mængden, som ikke kunde afvindes Smag derfor“ ; og selv det Publikum, der omfattede hans Forehavende med Interesse, var det vanskeligt at drage did, da Panoramabygningen unægtelig laa noget afsides. Han blev imidlertid ufor trødent ved. I Begyndelsen af 1804 udsendte han et Abonnement paa tre Rundmalerier af norske Land skaber, og projekterede af den Aarsag en Rejse til Norge, hvortil Fonden ad usus publicos atter gav
Made with FlippingBook