OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

131

GELY LATOUR

bæk, der mindede om Kildeforlystelserne ved Kir­ sten Pil. Naar Forlystelserne gjaldt Hovedstaden, blev Ma­ gistraten jævnlig spurgt til Raads, men fra den Kant lød bestandig den samme Vise, om at saadanne Fore­ stillinger og Forevisninger „ikkuns tjener til at ud­ suge den nysgerrige gemene Mand, der som bekendt løber efter alle Ting, og at forskaffe slige fremmede en Fortjeneste, hvilken de derefter af Landet ud­ føre“. Kancelliet lyttede undertiden til disse Klage- maal, men gik lige saa hyppigt sine egne Veje, vra­ gede, søgte ud, og hvad der var „seværdigt“, fik Lov til at passere; et anbefalende Moment var det, naar det kunde antages, at de fremmede Kunstnere spiste Fortjenesten op, inden de rejste. Saa trøstede man sig med, at Pengene blev i Landet, og at Pub­ likum tillige morede sig. I det foregäaende er hin Tids Gøglerleben belyst ved saa mange Eksempler, at det burde være til­ strækkeligt; alligevel staar tilbage et Par Fænomener fra dette rigt nuancerede Omraade, der i Datiden vakte saa stor Opsigt, at de ikke tør forbigaas. Saa- ledes var den „uforbrændelige Spanier“ Gely Latour et Særsyn, hvis Eksperimenter bragte Tanken tilbage paa Middelalderens Ildprøver. Kotzebue, der saa ham i Paris 1804 og beundrede hans Kunststykker, om­ taler ham i sine Erindringer; „wenn dieser arme Jüngling,“ udbryder han, „eben so gefühllos gegen die Flammen der Liebe bleibt, so ist er doppelt zu bedauern.“ I Slutningen af 1813, da Latour opholdt 9 *