OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN D a Fru Heiberg døde, skrev Holger Drachmann et pragtfuldt Digt, hvori han lagde den hen­ farne Kunstnerinde disse Ord i Munden:

N ej, K un sten begynd er i D yrehavs-B od, blandt G øg lere fin des d en s M oder; den fød es til Liv i en K æ lderhals, drejer sig ej i en Sagtevals efter de sirlig ste N oder!

D e B ræ dder, hvorpaa den har bygt sit H u s Z ig eu n ersn ed k eren sk y ld es: for Folket den virker — fra F olket den kom , den kræ nger sig ej til F ilister om , hvor rigt saa B ræ dtet forgyldes!

Om Fru Heiberg virkelig har udtalt sig i denne Retning, maa Digteren staa inde for, men der ligger aabenbart en Sandhed gemt i disse udpræget Drach- mann’ske Linjer. Den ældste dramatiske Kunst, naar den ytrede sig uden for Kirken og Skolen, fik Tag i Folket gennem omvankende Bander, der agerede fra Fjæleboder, og endnu sætter det forædlede Gøg­ lerblod ofte den rette Lød paa Scenekunsten. Det er gaaet med Dramatikken i det smaa som det er gaaet med Naturens Udvikling i det store:

1

Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid. II