OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid
CH IARINY S VAUXHALL — RA TZENBORG
1 1 7
genlød fra saa forskellige Kanter — vakte tilsammen behagelige Følelser hos ham. Klokken omtrent elleve afbrændtes et Fyrværkeri og den hele Festlighed var til Ende. I den følgende Tid dansedes der efter Fyrværkeriets Afslutning, og Vesterport stod i den Anledning aaben til Kl. to. „Grever og Skrædere myldrede her imellem hinanden som Oldenborrer og Myg i Juni Maaned,“ skrev Skilderiet. Om Vinteren rejste Chiariny bort med sin Trup, men næste Aar, sidst’i Maj, genaabnede han det nye Vauxhall, og der blev atter givet Forestillinger paa Ridebanen til ind i August, da Krigsurolighederne kom i Vejen. Han fortsatte efter Bombardementet, men var bleven ked af det hele og besluttede at afhænde sine Ejendele. Dernæst forsvinder han fra Skueplad sen; i Foraaret 1808 bliver hans Gaard og Vauxhall sat til Auktion og købes af en Tømmerhandler. D isse festlige Arrangements faldt i Tidens Smag, men det lykkedes ikke de forskellige Arrangører at skabe nogen stabil Institution. I de følgende Aar var det især Konditor H. C. Firmenich, der i Rosenborg Have søgte at faa denne Art Forlystelser i Stand; baade i 1815, 16 og 17 foranstaltede han Vauxhall, i 1816 endog temmelig hyppigt, men senere indskræn kede han sig til Harmonimusik bag Herkulestemplet, hvor Haven var smagfuldt oplyst. I Store Vibens hus holdtes ogsaa Vauxhall (1820), i flere Købstæ der ude i Landet ligeledes. Paa Ratzenborg i Frederiksberg Allé, en stor Gaard med mange Beboere, var der allerede før
Made with FlippingBook